Nyt lækkert rejsekeyboard.
Kender du det at du modtager en besked, en mail eller andet – på din smartphone – som kræver at du skal skrive et længere svar? Det kan også være et blog indlæg, som dette.
Men du orker ikke lige at skrive på smartphones lille tastatur! Du føler, at dine fingre ikke kan ramme tastaturet på smartphonen uden en masse rettelser eller stavefejl?
Så er ZAGG kommet med dette smarte lille tastatur, som du forbinder til din enhed via Bluetooth. Det er muligt, at have 2 forskellige forbindelser til fx. din smartphone og din partners eller en tablet. Det fylder i sammenfoldet stand 15½ x 10 x 2 cm. Foldet ud, fylder det 45 cm. Kommer naturligvis med danske tastatur og fungerer til iOS, iPadOS og Android. Prisen er omkring kr. 700,-
Mousepadden yderst til højre virker fint, og understøtter den nye muse-funktion på Apples iPads, som med OS version 13.1 nu tillader at bruge en mus.
Tastaturet opladdes med USB-stik og skulle iht. producenten holde op til 2 år. Jeg har selv haft et ZAGG cover med tastatur til min iPad nu i over 2 år. Det har været med på rejser rundt i verden og jeg kan skrive under på at det er hårdført, batterilevetiden er ganske lang, men også tungt.
Når jeg sidder her og tænker efter, så har den primære grund til at tage min tablet med på rejser været at det er lettere at skrive på, altså det tilknyttede ZAGG tastatur. Jeg læser mine fotomagasiner på min tablet, ja, det bliver den også brugt til. Men resten kunne jeg reelt klare via min smartphone.
Samsung DeX sammen med dette ZAGG tastatur
Min Samsung smartphone har denne indbyggede funktion, at den kan forbindes til en almindelig skærm, hvorved den ændrer format til en slags tablet. Her kan jeg nu sidde på min smartphone og med dette ZAGG tastatur. Jeg kan nu arbejde på en stor skærm og her er mousepadden genial.
Jeg har tidligere rejst med en USB-C til HDMI adaptor og et HDMI kabel og kunne arbejde, præsentere billeder og Powerpoints på en stor skærm fra min smartphone. Med dette ZAGG tastatur kan jeg nu let skrive blogindlæg, svare emails, redigere i mine Powerpoints på hotelværelset uden at skulle have min tablet eller laptop op af tasken.
Jeg kan mærke på mig selv at jeg kommer til at rejse mere uden min tablet. Nu kun med dette tastatur, min lille adaptor, HDMI kablet, min smartphone og mit Nikon Kamera.
Jeg ser – ude i nærmeste fremtid – at hoteller stiller skærme til rådighed på værelserne, så vi kan komme med vores smartphone og (danske) keyboard, og arbejde videre.