🎅 Breve til julemanden? Det er så 1990! – Julemanden bruger nu Big Data.
I gamle dage skrev børn (og voksne!) breve til julemanden. “Kære julemand, jeg har været åååh så sød i år, og derfor fortjener jeg en gave!” … og nogle gange kunne man godt slippe afsted med en lille hvid løgn. Men de dage er forbi.
Nu har julemandens nisser hacket sig ind i Instagram, Facebook, TikTok – og ja, selv Aula. De indsamler og bearbejder alt, hvad du deler online, og bruger en avanceret AI-model, der vurderer din digitale opførsel. Modellen analyserer alt fra dine likes, kommentarer og opslag til, om du har delt memes, set for meget porno, stalket ex’en, pralet på Instagram og ghostet dine Tinder dates? Eller måske spammet på Aula?
På baggrund af denne data beregner AI’en, om du har været “naughty or nice”, og hvem der fortjener en gave og et besøg ned gennem skorstenen.
Der er ingen undskyldning længere – julemandens data er smartere end dine undskyldninger, og hans algoritme kan ikke narres. Så opfør dig ordentligt digitalt, hvis du vil have gaver under træet i år.
Denne lille film har nogle år på banen, men den er stadigvæk aktuel med sin søde lille vinkel på indsamling af data. God jul ❤️😊


