Plaud Desktop gør webinarer og møder markant mere effektive.
Den nye Plaud-desktop funktion har gjort min arbejdsdag markant mere effektiv. Den nye desktop-funktionen optager webinarer og generer et effektivt referat med alle guldkornene alt imens jeg er i et helt andet møde. Min Plaud Note Pro enhed har stort set allerede gjort min digitale Notesbog overflødig og enheden sidder i dag fast på min smartphone.
Webinarer: vi vil gerne – men vi har ikke tiden
Jeg tror, at vi alle kender til de webinarer, som vi bliver inviteret til og hvor specialister fortæller om dit eller hint i en time eller mere.
Og så er der de webinarer, som vi ikke nåede at deltage i, men efterfølgende har fået link til det optagede webinar, så vi kan (gen-)se det.
Vi vil gerne deltage i eller se disse webinarer og have de mange guldkorn, men vi har bare ikke tid i en travl hverdag!

Her kommer den nye funktion ind: Jeg starter webinaret på min laptop og beder Plaud-desktop funktionen om at optage mødet, men jeg arbejder videre på min hovedskærm. Jeg har muted højtaleren.
Efter webinaret leverer Plaud nu et referat med alle hovedpunkterne, som jeg efterfølgende kan læse eller få læst op i bilen hjem fra kontoret. Det er da effektivitet!
Selvfølgelig kan Plaud desktop også benyttes imens jeg selv følger med i et webinar. Og her kommer nogle andre geniale funktioner.

- Selv om det er over Microsoft Teams, Zoom, mv. hvor jeg ikke kan aktivere disse møders optage- og transskribtions funktion, så kan jeg blot benytte Plaud-desktop til at optage mødet.
- Under webinaret/mødet kan jeg klikke på kamera ikonet og så tages der et screenshot, som indsættes samme sted i optagelsen.
- Jeg kan markere vigtige pointer/steder i mødet/webinaret med et flag.
- Jeg kan endda selv indskrive noter i optagelsen, som efterfølgende vil indgå i referatet.
Når mødet er slut, vælger jeg blot den ønskede template. Efter få minutter har Plaud transskriberet det engelske webinar og leveret et dansk referat – komplet med screenshots, noter og tydelige fokuspunkter
Et konkret eksempel fra hverdagen
Forleden optog jeg to Microsoft‑webinarer, som jeg ikke kunne deltage i, fordi jeg sad i andre møder. Til de møder brugte jeg min fysiske Plaud Note‑enhed til at optage og udarbejde referater.
Senere på dagen fik jeg referaterne af webinarerne læst op i bilen på vej hjem. Det er, i min bog, rendyrket effektivisering.
Men en næsten vigtigere gevinst er, at jeg skal ikke sidde og tage noter eller bruge tid bagefter på at skrive et referat. Jeg kan fokusere helhjertet på mødet, på dialogen og på de folk, som jeg sidder til møde med – velvidende at jeg har det “fysiske” referat liggende få minutter efter mødet.
Jeg elsker når daglig dagens opgaver kan effektiviseres og gøres smartere!
Læs her mit tidligere indlæg om Plaud-Note enheden.
Herunder kan du se to forskellige referater af Microsoft webinaret:


Compliance – den vigtige forudsætning:
Der er dog en vigtig, compliance‑relateret forudsætning:
Plaud Desktop kræver, at du har aktiveret Plauds cloud‑share‑konto. Det er altså ikke en transskriptionsløsning, der udelukkende foregår lokalt mellem enheden og din smartphone. Derudover skal desktop‑programmet installeres på din PC, og der kræves et (gratis) abonnement.
Efter min mening kan mange danske virksomheder godt acceptere denne enhed og cloud servicen. I mit tidligere indlæg har jeg gennemgået de compliance‑mæssige aspekter ved Plaud og deres cloud‑setup – det kan du selv læse mere om dér.
Og når det kommer til at optage “offentlige” webinarer, så ser jeg ingen problemer. Her bliver ikke talt om fortrolige eller sensitive oplysninger, der er relateret til min arbejdsplads, vores kunder eller under partner NDA.
Plaud Desktop rammer derfor – i mine øjne – et meget fornuftigt balancepunkt mellem effektivitet, brugervenlighed og compliance.


