Mobility,  Smartphone

Samsung Live event

Samsung har valgt at fremvise deres nyheder i et web event onsdag d. 5. august kl. 16 dansk tid. Eventet “Galaxy Unpacked” foregår på deres Samsung.com i lyset af COVID-19 situationen.

Her forventes en præsentation af den nye version af deres sammenklappelige Galaxy Fold 2, som udfoldet giver dig en mini-tablet på vistnok 7.7″. skærmen på “ydersiden” skulle blive på lidt over 6″ Det betyder at du kan arbejde/se på en samlet stor skærm eller arbejde på to skærme på samme tid.

Samsung Galaxy Fold 2

Jeg håber at prisen bliver mere fornuftig; den første model lå på lige under US$2.000.

Jeg glæder mig også til at høre mere om den nye Galaxy Note 20. Jeg har selv forgængeren: Note 10, som jeg har været utrolig glad for, om end jeg gerne ville have kamera funktionerne fra Galazy S20’eren. Det skulle komme i den nye version.

Vi skal nok forventet 3 versioner af Note 20’eren: en mindre model, en Untra og en Note 20+.

Jeg noterer mig at pennen er kommet (tilbage) for at blive. Jeg benytter den selv flittigt, bl.a. til at tage noter under møder, hvor den let læser mine skriblerier og omsætter det til bogstaver. Skriftgenkendelsen er ret god; jeg skriver en afart af skråskrift, og det har softewaren ingen problemer med at afkode. Det gør at jeg væsentligt hurtigere kan skrive tekster, indsætte små tegninger, mv.
Jeg er jo gået all-in på at være mobil, så jeg har alt tilgængeligt via min smartphone. Og skal jeg sidde og traditionelt arbejde med Excel, så tilslutter jeg min Note 10 til en skærm og arbejder via en RDP-klient i DeX-mode.

Andre nyheder

Jeg forventer, at vi ser alle modeller med 5G, at vi kommer til at høre om en ny version af Samsung Galaxy Z Flip, nye Earbuds Galaxy Watch og måske en ny Tab S7?

Det bliver spændende at følge med på skærmen d. 5. august. Du kan følge med her.