Når man mister lysten og derefter går ens blog ned!

Så har jeg vist fået ryddet op og rettet de fleste ting, som er gået galt på denne blog her. I foråret eksperimenterede jeg med nogle plug-ins her på siden. Jeg havde et ønske om at få en smule sikkerhed ind over mine indlæg. Det gik helt galt.

Jeg sad hos en kunde og vi havde en indledende samtale om MDM-løsninger og forholdene omkring sikkerheden omkring private data contra virksomhedens data på samme enhed.

Til min overraskelse fremlægger kunden noget materiale, som han har fået udleveret af en anden rådgiver. Figurerne og skitser minder meget om det materiale, som jeg har i min Powerpoint. Mellem linierne gav kunden udtryk for, at jeg havde kopieret konkurrentens materiale. Dette var jeg ganske overbevist om at jeg ikke havde. Kunden fornemmede min indignation, og overrakte mig materialet.
Jeg genkender dette materiale og faktisk også ordlyden i bestemte passager.

Sammen med kunden finder jeg frem til artikler fra denne blog, hvorfra teksterne var ordret kopieret sammen med mine skitser og figurer. Vi fandt flere eksempler. Kunden blev overbevist om at jeg var ophavsgiveren til materialet, og det gav naturligvis bagslag for den anden rådgiver.

Egentlig burde jeg vel være stolt over, at mine kollegaer finder mit materiale så godt og brugbart, at de lader sig inspirere. Men direkte kopiere og derefter giver udtryk for at det er ens eget, er lidt trist.

Da jeg startede denne blog tilbage i foråret 2017, så var jeg godt klar over, at jeg ville give min viden videre. Det var netop ideen: at dele ud af en viden, som jeg har samlet ind igennem de over 15 år, hvor jeg har arbejdet med MDM-løsninger. Og jeg var også klar over, at mine kollegaer ville kunne bruge denne viden i en konkurrent-forhold. Men at bruge det så kraftigt kopieret, overraskede mig alligevel.

Det, der nok gjorde størst indtryk på mig, var kundens initielle reaktion af stor mistillid. Det var mig, der sad der og havde kopieret mine konkurrenters materiale. Jeg blev ramt på min ære og integritet, og det gjorde ondt.

Da jeg havde sundet mig i nogle dage, så tænkte jeg, at nu skulle jeg beskytte mine indlæg. Man skulle være abonnent og kun derved have adgang til de mere “tunge” artikler. Herved ville jeg have styr på hvem, der fik adgang til disse artikler!

Så jeg satte mig bag skærmen en weekend og begyndte at teste forskellige WordPress-plugins, der skulle hjælpe mig. Jeg betalte en masse penge for at få adgang til disse redskaber.

Desværre gik det helt galt. Disse plugins rodede rundt i databasen, i setup og meget andet. Summa summarum så mistede jeg motivationen. Dette er jo en blog, som jeg skriver i min fritid, når jeg har lyst og føler at der er noget, som jeg gerne vil dele med mine læsere.

Henover de sidste mange måneder er der så sket en masse indenfor de emner, som jeg skriver om. Citrix har f.eks. valgt at stoppe udviklingen af deres UEM løsning “Endpoint Management” (aka “Xenmobile”). For nogle år siden annoncerede Citrix en integration til Microsoft UEM løsningen: Microsoft Endpoint Manager (aka Intune eller MEM) og her i foråret har man så taget det endelige skridt og stopper udviklingen. Jeg har fuldt denne løsningen igennem mange år, fra møder med stifteren Waheed Qureshi til Citrix’s opkøb af Zenprise, og stået for salget af en af de største løsninger i Danmark. Det er lidt vemodigt.

Jeg har stadigvæk en mening. Og jeg er kommet frem til at kopiering af mine artikler og mit materiale er noget, som jeg må leve med. Jeg kan jo se hvor mange der dagligt finder frem til denne blog og læser mine forskellige indlæg.
Jeg blev ringet op af en kvinde, som havde læst mit indlæg om at virksomhederne overvåger medarbejdernes privatliv, og hun ville gerne have mine råd, idet hun selv er ansat i en stor fagforening! Jeg kan se hvordan de virksomheder, som jeg rådgiver, gør brug af mine artikler i deres strategiarbejde. Jeg har stadigvæk en masse på hjertet.

Jeg har fundet motivationen til at blogge videre frem igen, og fundet en tilfredshed i at mine kollegaer kopierer fra den bedste 🙂

Jeg håber, at man fremover vil huske at kreditere mig for mit materiale og mine artikler.

Jeg var ansat den gang i Atea Danmark, da jeg vandt disse priser.