Data sikkerhed

Beskyt dit privatliv: benyt en midlertidig emailadresse.

Artikelserie: En hjemmeside vil gerne have at du tilmelder dig siden, for at få adgang til at downloade en rapport, få indblik i nogle priser eller for at oprette en konto på siden. MEN du ved, at du derefter vil modtage en masse nyhedsbreve, måske opringninger eller måske vil du blot ikke have, at de skal kende din egen mailadresse.

For at få adgang til disse oplysninger eller for at oprette en konto, så vil de sende dig en e-mail til din normale mailboks med et link, som du lige skal verificere.

Dette kan du komme omkring med hjemmesiden 10minutemail.com. Her kan du få en mailadresse og indboks i 10 minutter!

Du går ind på hjemmesiden www.10minutemail.com i et separat browservindue. Her kopierer du den midlertidige e-mailadresse, som du derefter indsætter i formular feltet på den relevante hjemmeside. Du sender nu den udfyldte formular afsted.

Gå nu tilbage til vinduet med 10minutemail og du vil nu kunne se, at der er kommet en mail i din indboks.

Nu kan du verificere din konto, downloade materialet, osv. og ikke bekymre dig om spam, nyhedsbreve, osv. Du kan anmode om at forlænge de 10 minutter, hvis du skønner at dette er nødvendigt.