Tid til en GDPR – fælles sang
Nu rabler det for ham, tænker du nok. En fællessang om GDPR?!
Jeg fik denne tilsendt af en læser, som mente at den kunne bruges til næste firma arrangement.
Jeg startede med at være skeptisk lige indtil jeg fik sunget mig igennem sangen. Og så kom jeg i tanke om, at kloge folk siger, at det man gør husker man bedre end det man blot får fortalt. Så måske er en fællessang slet ikke en dårlig ide.
Melodien er “Fy Fy skamme skamme” fra de legendariske “Omsen og Momsen”
Vers 1
Må man spørge ind til sygdom?
Må jeg skrive ”lortekunde”?
Kan jeg anonymisere ved at skrive ”hend’ den runde”?
Må jeg gemme sjove bil’der og vise til en frokost?
Må jeg ta’ en årsberetning og sende den med e-post?
Omkvæd:
Næ næ næ næ næ det må vi ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt – men hva må vi så?
Vers 2
Må jeg vise kundens data
til min sidemand i klubben?
Må jeg glemme en bevilling når jeg stavrer hjem fra pub’en?
Må jeg printe kørekortet som kunden sender til mig
Og tegne overskæg og horn og ”se hvor er han bleg”?
Omkvæd:
Næ næ næ næ næ det må vi ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt – men hva må vi så?
Vers 3
Må jeg skriv’ til Nicklas papfar
Helt uden falbelade
Må jeg bruge en kontaktbog Når der har vær’t ballade
må jeg smæk et billed’ på facebook når vi har været i skoven
må jeg gemme sjove bil’der eller er det brud på loven?
Omkvæd:
Næ næ næ næ næ det må vi ikke,
fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt – men hva må vi så?
Vers 4
Må jeg lukke kundemappen?
Må jeg slukke for min pc?
makulere gule lapper når jeg skynder mig på wc
Må jeg slette følsomt data? Og ting der er forkerte?
Og sørge for at trykke slet så ingen, ingen ser det
Omkvæd:
Ja ja ja ja ja det må vi gerne
næ sikke fint fint ja ja meget det blir
stort stort klap klap fint fint flot flot
det var godt – nå det må vi godt.
Der skal også være plads til et smil på en ellers seriøs blog 🙂