Big Data,  Overvågning

Dette skal dit Device Management system OGSÅ kunne!

Forleden skrev jeg et indlæg om nogle ting, som jeg mener at et device management system, som minimum skal kunne (link), for at sikre virksomheden håndtering af medarbejdernes privat mobile enheder.

Enhedens GPS position.

Et andet og nok så vigtig funktion er håndtering af GPS-data. Mange systemer kan indsamle den mobile enheds GPS-position.

Dette bruges fx. hvis medarbejderen har mistet sin mobile enhed, så kan fx. helpdesk gå ind på et kort og se hvor enheden befinder sig.

Nogle systemer kan også benytte GPS positionen til “Geofencing”, som f.eks. kunne være at medarbejderens smartphone kun kan få adgang til virksomhedens intranet eller filshares på deres mobile enhed, når de befinder sig indenfor denne definerede zone. Det kunne være virksomhedens område, Fyn, eller andet.

GPS overvågning har været meget debatteret. Må man overvåge en håndværkers varevogn for at sikre sig mod tyveri af det værktøj, der ligger i bilen? Må man vide hvor en hjemmehjælper er, så man hurtigt kan sende den nærmeste til en borger, der har akut brug for hjælp ?

De bedre Device Management systemer (der har tænkt GDPR ind i deres administrations modul) har faktisk fjernet muligheden for at en system administrator eller andre vil kunne se GPS positionen på “Private” eller BYOD enheder. Funktionen kan være til stede på “Corporate” indrullede enheder.

På nogle systemer kan man helt slå dette fra, dvs. helt ude på enhederne. Systemerne giver mulighed for at det slet ikke vil være muligt at indhente GPS-data. Herved vil man heller ikke kunne bruge disse data til Geofencing.

Nogle systemer indsamler GPS data, men giver ikke mulighed for at se disse data for administrator, mv. Men systemet kan nu bruge disse data netop til Geofencing.

Oplys dine medarbejdere!

Mange medarbejderes ønsker ikke at føle sig overvågnet, og i hvert fald ikke i deres fritid. Men da de har deres “firmatelefon” med sig overalt i fritiden, så betyder det jo også at virksomheden reelt vil kunne overvåge medarbejderne, hvis deres device management løsning giver mulighed for det.

Jeg har den holdning, at dette er noget som virksomheden skal melde klart ud til de ansatte, altså i bedste fald, at man har et device management system, der IKKE kan overvåge (især de private smartphone (2) og (3) i figur 1 ovenfor.)

Virksomheder, der ikke har en klar politik og styr på denne udfordring omkring GPS overvågning, vil kunne risikere at en (netop opsagt) medarbejder – efter d. 25. maj ’18 – spørger ind til dette, og derved kan påtale at virksomheden overtræder Persondataforordningen. Det kan desuden give en hel del støj i virksomheden.

Læs også: