Hacking

Hackeren hacker sikkerheds messe!

Forleden afholdtes den store InfoSecurity messe i Øksnehallen i København med flere tusinde besøgende og 80 udstillere.

Blandt de mange udstillere så kunne man flere steder få en USB-nøgle med deres præsentationer, en test licens, osv.

Det har altid puslet mig, at IT-sikkerhedsfolk, der besøger disse messer tager en USB-nøgle med hjem og sætter den i deres PC!

Men….pludselig støder jeg på en gammel bekendt. “Hvad laver han her” tænker jeg. “Selvfølgelig….”, hvorefter jeg storsmilende rækker ham hånden og hilser hjerteligt.

Vi taler lidt frem og tilbage om IT sikkerhed og også i relation til hans speciale. Grinende fortæller han mig, imens han peger på en udstiller, der forærer USB-nøgler væk: “Man skulle lige tage en håndfuld af de USB-nøgler, og så sætte sig hen i et hjørne med sin pc, for derefter pænt at lægge disse USB-nøgler tilbage på standen.”….

Han er “one-of-the-good-guys”, men tænk lige denne historie til ende…… Bare det at kunne vise, at man har “hacket” deltagerne på en sikkerhedsmesse giver street credit i bestemte kredse.