I forlængelse af mit tidligere indlæg om min mobile dagligdag, tænkte jeg, at jeg skulle prøve at optage en lille video, der viser hvordan Samsung Dex funktionen virker. Producenten ASUS har ladet mig teste en ZenScreen (model MB16AC), som er en transportabel 15,6″ skærm, som jeg kan sætte til min Samsung Galaxy Note 10+, såfremt jeg har brug for at have en større skærm med mig. Den vender jeg tilbage til. I videoen tilslutter jeg skærmen til min Note10+ og du vil kunne se at Dex funktionen starter straks op på skærmen. Det er altså dette Windows/tablet-lignende layout på skærmen. Jeg starter derefter appen WordPress op i et vindue, Spotify og viser hvordan Microsoft Remote Desktop appen giver mig adgang til mit firma. Vil du vide mere om Samsung Dex funktionen, så se disse blogindlæg.
Kopier og indsæt denne URL på dit websted for at indlejre
Kopier og indsæt denne kode på dit websted for at indlejre