20 modargumenter til “Jeg har ikke noget at skjule!”

Vi har alle hørt den før: “Det gør mig ikke noget, jeg har jo ikke noget at skjule.”
Men den sætning er farligt forfejlet, når det handler om overvågning, databeskyttelse og retten til privatliv. Her får du 20 grunde til, hvorfor det argument ikke holder vand – og hvorfor det faktisk er en bjørnetjeneste både for dig selv og for samfundet at tænke sådan.

1. Privatliv er en menneskeret – ikke en luksus

Retten til privatliv er ikke noget, du skal gøre dig fortjent til – det er en grundlæggende menneskeret. Retten til privatliv står i både menneskerettighedserklæringen og EU’s charter. At kræve respekt for sit privatliv er ikke det samme som at være mistænkelig. Det er at insistere på retten til at være menneske uden konstant overvågning. Det er ikke kun for journalister og aktivister – det gælder alle. Ingen skal føle sig nødt til at retfærdiggøre, hvorfor de ikke vil udstille hele deres liv.

2. “Ikke noget at skjule” er ikke det samme som “alt skal være offentligt”

At du ikke skammer dig over din krop, betyder ikke, at du vil gå nøgen rundt i Føtex. På samme måde betyder det ikke at have noget at skjule, ikke at man skal give staten, techgiganter eller din nabo adgang til dine beskeder, søgehistorik og placering. Vi har alle noget, vi gerne vil holde privat, uden at det er mistænkeligt.

3. Regler beskytter os – også mod fremtidige magthavere

Du ved ikke, hvem der har magten i morgen. Det, der i dag er “uskyldigt”, kan blive brugt imod dig, hvis normerne ændrer sig. Lovgivning ændrer sig. Noget, der er lovligt i dag, kan blive ulovligt i morgen – og så har du pludselig en digital historik, der kan bruges imod dig.

Et af de mest snigende – og farlige – fænomener i det moderne data- og overvågningssamfund er det, man kalder function creep. Det sker, når data, som oprindeligt er indsamlet til ét formål – ofte et legitimt og uskyldigt ét – pludselig begynder at blive brugt til noget helt andet. Det klassiske eksempel er sundhedsdata, som oprindeligt blev givet til læger eller forskere med det formål at forbedre behandlingen af sygdomme. Men med en lovændring, en politisk stemning eller blot teknologisk udvikling i ryggen, kan de samme data ende i hænderne på politi, efterretningstjenester – eller kommercielle aktører. Det, der før var frivilligt og tillidsbaseret, bliver pludselig en del af et overvågningsapparat, hvor borgerne sjældent er klar over, hvordan deres oplysninger bruges. Det er ikke nødvendigvis sket med onde hensigter – men konsekvensen er den samme: borgernes kontrol over egne data udhules gradvist, og tilliden til både forskning, myndigheder og systemer lider skade. Function creep sker sjældent fra den ene dag til den anden. Den sker i små skridt – netop derfor opdager vi det ofte først, når det er for sent. Jeg har fulgt dette igennem hele mit voksne liv og der er talrige sager, hvor det er gået galt.

Tag fx. “Automatic Number Plate and Face Recognition” systemet, der gik fra at være et redskab til trafikovervågning med nummerplader til at inkludere ansigtsgenkendelse – altså en markant ændring efter en lovændring. Kombiner nu data fra din smartphone, registreringen af din nummerplade og billedet af dit ansigt sættes sammen med dit kørekort, CPR-nummer, destination, rute, osv. Ja så er du ganske godt overvåget.

4. Data er magt – og du forærer den væk gratis

Når du “ikke har noget at skjule”, giver du i praksis frit spil til virksomheder (herunder tech-giganterne) og myndigheder til at høste, analysere og sælge dine data, som det passer dem. Du bliver et datapunkt i et større spil – uden at få noget igen, uden at kunne sige nej. Og der er ingen fortrydelsesmulighed senere i livet.

5. Det handler ikke kun om dig

Når du opgiver dit privatliv, udsætter du også andre.
Dine kontakter, samtaler og fotos indeholder ikke kun din information – men også andres, som måske ikke har givet samtykke. Har du talt med din nærmeste familie, når du deler billeder af dem på sociale medier ?

Du deler fortrolige ting med din partner, dit barn, din læge eller din advokat. Hvis de samtaler ikke er beskyttet, er det ikke bare dig, der er i fare – det er dem.
Hvordan har du det med at et nært familiemedlem, deler deres DNA med slægtsforskningsdatabasen Myheritage?

6. Intet at skjule – indtil du har det

Pludselig er det ikke længere ligegyldigt: Du bliver syg, bliver skilt, skifter seksualitet, ændrer politisk holdning, eller havner i en konflikt. Pludselig betyder det noget, hvem der kan se hvad om dig.

Livet ændrer sig. Du kan blive ramt af noget, du ikke havde forudset, og pludselig er det ikke længere ligegyldigt, hvem der har adgang til dine data. Her er nogle konkrete eksempler:

• Du bliver syg. En psykisk lidelse, en kræftdiagnose, en fertilitetsbehandling – oplysninger, der kan være dybt private. Hvad hvis din arbejdsgiver, forsikringsselskab eller fremtidige partner får kendskab til det via en dataanalyse, du ikke engang kendte til?

• Du bliver skilt. Nu handler det måske om forældremyndighed, økonomi, eller hvem der har sagt hvad til hvem. Gamle beskeder, mails og søgehistorik kan blive fundet frem og vendt imod dig.

• Du engagerer dig politisk. Forestil dig at du begynder at støtte en upopulær sag eller en minoritet. I visse lande – og ja, også i Europa – kan det føre til overvågning, diskrimination eller nægtet adgang til visse jobs eller rejser.

• Du kommer i konflikt med en myndighed eller virksomhed. Det kan være alt fra en klage over kommunen til en whistleblower-sag. Pludselig kan det være et problem, at “de” ved, hvor du bor, hvad du tidligere har skrevet, hvem du har været i kontakt med og hvad du har delt.

Livet ændrer sig – og når det gør, kan dit tidligere “jeg har ikke noget at skjule” blive en sætning, du fortryder. Privatliv er en forsikring. Du håber aldrig, du får brug for det – men du vil være glad for, det var der, hvis det sker.

7. Du skjuler allerede ting – og det er helt normalt.

Du låser din dør. Du har adgangskoder. Du trækker gardinerne for. Alle har bankhemmeligheder. Du lader ikke kollegaer frit bladre igennem dine SMS’er. Privatliv er en naturlig del af det at være menneske. At sige “jeg har ikke noget at skjule” og stadig bruge pinkoder er en modsigelse.

8. Overvågning ændrer din adfærd

Forskning viser, at mennesker opfører sig anderledes, når de føler sig overvåget. Du bliver mere selvkritisk, mindre åben, mindre kreativ og vil ofte censurere dig offentligt. Forestil dig at skrive dagbog, mens nogen kigger dig over skulderen – du ville skrive anderledes.

9. Du ejer ikke dine data – men du burde

De fleste tror, de ejer deres data. Men det gør de sjældent. Når du klikker “acceptér”, giver du ofte ejerskabet fra dig. Du mister kontrollen, og det er svært at få den igen. Når du giver slip på dit privatliv, afgiver du reelt ejerskabet over din digitale identitet.

10. Dine data kan bruges til diskrimination og manipulation.

Dine søgninger, dine likes, dine placeringer – alt kan bruges til at forudsige og påvirke dine beslutninger. Og nogle gange til at ekskludere dig. Måske bliver du nægtet et lån, en stilling eller en forsikring, uden at vide hvorfor.

Forsikringsselskaber, arbejdsgivere og myndigheder bruger data til profilering. Det kan koste dig dyrt – helt uden du ved det.

Jo mere nogen ved om dig, jo nemmere er det at påvirke dine meninger, følelser og valg – fx gennem målrettet misinformation, politisk påvirkning eller reklamer. Det handler om magt, ikke skyld.

Overvågning sker ikke kun af “terrorister”. Dine data bruges til profilering, overvågning og nogle gange også til undertrykkelse – især i stater med demokratiske udfordringer.

11. Historien har vist os, hvor galt det kan gå.

Stater som DDR og Sovjetunionen havde total overvågning. I dag bruger vi Kina, Nordkorea og Iran, som eksempler. Dine data bliv brugt til undertrykkelse, ikke “sikkerhed”.

I dag ser vi hvordan en kritisk kommentar kan få dig smidt ud af et land, som Danmark, eller blot nægtet indrejse. Overvågning bliver brugt mod borgere, der tænker anderledes. Du tror måske, det kun sker “andre steder”, men tendenserne er globale.

12. Sikkerhed og privatliv er ikke modsætninger!

Du kan sagtens skabe et trygt samfund uden at give køb på alles privatliv. Overvågning skaber ikke nødvendigvis sikkerhed – men det skaber magt til dem, der overvåger. Man kan godt beskytte et samfund uden at overvåge det i detaljer. Det handler om proportionalitet.

Edward Snowden sagde det nogenlunde sådanne her: “De leder efter en nål i høstakken, men de gemmer hele høstakken, når nålen er fundet – til brug en anden gang”.

13. Du kan ikke overskue konsekvenserne af datalæk!

Flere og flere virksomheder bliver hacket og kundedata bliver lækket. Hjemmesiden haveibeenpwned.com fremlægger ca. 15 billiarder, altså 15.000.000.000 hackede brugerdata fra blot godt 900 kendte hacks. Du har ingen sikkerhed for at virksomheder passer godt nok på dine private data.

Dine data ender måske hos en hacker, i en datalækage, i en offentlig søgning. Og du har ingen kontrol over, hvordan de bliver brugt – nu eller om 10 år. Du ved ikke, hvilke systemer dine data havner i. Men du ved én ting: De kan blive lækket, misbrugt eller solgt.

Forestil dig at dit ansigt eller fingeraftryk bliver hacket. Du vil ikke – uden plastik operation – kunne ændre dette og der bliver herefter let at bruge disse data, sammen med AI, til at gøre livet temmelig surt for dig.

14. Teknologi udvikler sig – og det gør risikoen også.

Det, der i dag er krypteret og anonymt, kan i fremtiden blive dekrypteret og deanonymiseret. En digital fejl, du lavede som 25-årig, kan måske spores og bruges imod dig, når du er 50. Din digitale skygge forsvinder aldrig.

Kvantecomputeres regnekraft har medført at man allerede nu er gået i gang med at udvikle nye krypteringsalgoritmer, som selv disse super computere ikke vil kunne bryde. Alle krypteringsspecialister er klar over at de krypteringsalgoritmer, som benyttes i dag, snart vil kunne brydes.

15. Du skal kunne sige nej!

Privatliv handler også om kontrol. Hvis du ikke har valgmuligheder, er det ikke frihed – det er tvang.

Privatliv handler om valg. Du skal selv kunne bestemme, hvad du deler – og med hvem. Når “acceptér” er den eneste mulighed, er det ikke et reelt valg.

16. Overvågning er sjældent gennemsigtig.

Dataanalyse sker automatisk. Noget uskyldigt kan i en anden kontekst se mistænkeligt ud. Algoritmer tager beslutninger på baggrund af dine data – og du kan ikke altid få indblik i hvordan. Når algoritmer dømmer, er det svært at forsvare sig mod misforståelser. Du ved ikke, hvordan algoritmer virker, eller hvad der bliver gemt om dig. Det gør dig magtesløs.

En dansk journalist satte sig dybt ind i terrororganisationen ISIS. Senere kunne han ikke få visa til USA. Han måtte formode at der var et sammenfald. I dag ser vi udfordringer med at få visa til USA, Israel og Rusland, hvis man har forholdt sig kritisk overfor disse landes regeringer.

17. Du bliver en vare.

Når du bruger “gratis” tjenester, betaler du med din opmærksomhed, dine præferencer, din adfærd. Du bliver ikke kunden – du bliver produktet. Gratis tjenester sælger din opmærksomhed – og din identitet – videre.

18. Loven beskytter dig ikke altid

Lovgivning halter bagefter den teknologiske udvikling. Bare fordi noget er lovligt i dag, betyder det ikke, det er etisk forsvarligt – eller ikke bliver et problem i morgen. Love halter ofte bagud i forhold til teknologi.

Se blot hvordan sagen omkring Chromebooks til skoleelever i Danmark udviklede sig.

19. Overvågning rammer de svageste først

Det er ofte ikke de privilegerede, der mærker konsekvenserne først. Det er minoriteter, flygtninge, whistleblowere og aktivister. Du er måske ikke ramt nu – men solidaritet kræver, at vi også beskytter deres rettigheder.

20. Det er en glidebane

Acceptér overvågning i dag – og der vil komme mere i morgen. Privatliv forsvinder sjældent fra den ene dag til den anden. Det forsvinder gradvist – når vi accepterer lidt mere overvågning, lidt flere kompromisser, lidt mindre kontrol.

Min mening: Du har alt at vinde – og meget at tabe!

Privatliv handler ikke om, hvad du har at skjule – det handler om, hvad du har at beskytte. Og det gælder os alle.

Udsagnet “jeg har ikke noget at skjule” lyder måske uskyldigt, men det er reelt en overgivelse. En overgivelse af retten til at bestemme over sit eget liv, sin krop, sine tanker – og sine data. Det er ikke radikalt at insistere på privatliv. Det er sund fornuft i en digital tidsalder, hvor din identitet er blevet til valuta.

Overvågning fører til selv-censur. Du sidder sikkert nu og tænker at du fremover skal være mere påpasselig med hvad du liker eller blot stopper op ved, når du sidder og scroller ned over de forskellige sociale platforme på din smartphone. Det er selvcensur og derved magt til de forkerte.

Du har noget at beskytte – selv hvis du ikke tænker over det dagligt.