Gadgets

Fjern bakterier på dit tastatur og din mus med denne lampe.

COVID-19 har lært os at der er bakterier alle vegne og hvor let de spredes. Nogle steder deler man skærm, mus og tastatur. Men disse bliver oftest ikke renset af. Denne lampe dræber bakterierne med UVC-lys.

Lampen skal placeres i mellem skærmen og tastaturet og bestråler arbejdsområdet med UVC-lys. Den rensende effekt af UVC-lys har jeg tidligere omtalt i dette indlæg: Rens din smartphone for bakterier og virus med UVC-lys.

UVC-lys bruges bl.a. på hospitaler til at dræbe fx. bakterier. Bliver brugt mange steder til at rense udstyr for corona.

Denne lampe reagerer med en bevægelsesføler, dvs. når du ikke er ved tastaturet, så går der lige nogle minutter, hvorefter at lampen tændes ud over dit arbejdsområde. Den kan også sættes op til at tænde fx. en gang i timen.

Alt hvad man placerer i disinfektionsområdet, som fx. smartphone, kuglepenne, stetoskop, mv. bliver belyst på sammen tidspunkt.

Skærmen leveres af producenten Targus og skulle komme til det danske marked her i oktober måned.

Jeg kan se den som værende ganske relevant på fx. hospitaler, hos læger, tandlæger, fysioterapeuter. Men også på biblioteker, skoler, mv. Umiddelbart ser det ikke ud til at man kan fastgøre enheden, så den ikke kan stjæles. Prisen skulle komme til at ligge på omkring €300.

Targus har oplyst mig at der kommer nogle demo modeller, hvis du er interesseret.

Fandt du artiklen inspirerende, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få de seneste indlæg hver fredag. Jeg holder dine data private, dvs. deler dem med ingen og bruger dem ikke til andet end at sende dig mit nyhedsbrev.