Gadgets,  Mobility,  Smartphone

Hvad er Samsung DeX for noget?

Samsung Dex er en funktion i min Samsung Galaxy S9 smartphone, der betyder at jeg kan tilslutte min smartphone til en stor skærm eller TV. På denne store skærm får jeg nu en mere tablet lignende brugerflade end den, som jeg har på min smartphone.

Jeg vil gerne rejse let, også når jeg er til konferencer eller møder. Jeg har jo altid min smartphone med mig. Men behøver jeg også min tablet og laptop ?

På denne skærm har jeg mulighed for at arbejde med fx. Word og Excel næsten, som var det på min Windows PC. Hvis mit firma havde en Virtuel Desktop løsning, så ville jeg kunne åbne denne app, og arbejder på den store skærm.


I følge Samsung så kan du også tilslutte din Samsung Smartphone til en Apple Mac og få Dex-funktionen

Alt hvad der er behov for er en USB-C-til-HDMI adapter, som denne her nedenfor, som jeg købte på eBay for ca. Dkr. 40,-, samt et HMDI kabel frem til skærmen/TV’et.
Nogle gange har jeg kunne benytte det HDMI kabel, der gik fra hotel TV’et og ned til en satelitbox/dekoder.

Mit setup på mit hjemme kontor ser således ud

Samsung DeX funktionen med mit Zagg keyboard og denne adapter betyder at jeg kan arbejde mange steder på mine rejser.
Man tilslutter let en bluetooth mus og tilsvarende tastatur til smarphonen og kan herved bruge en almindelig mus og et tastatur til at arbejde på skærmen. Du kan faktisk omstille din Samsung smartphone til at virke som en mousepad, så du kun skal tilkoble et tastatur.
Her har jeg valgt at anskaffe mig dette Zagg keyboard her, som fylder ingenting, når det er foldet sammen og så er der en mus med.

Jeg kan naturligvis arbejde direkte på min smartphones lille skærm, men også på hotelværelsets TV-skærm.
Hjemme arbejder jeg ofte kun med min smartphone, adapteren og Zagg keyboardet, når jeg har noget arbejde, som jeg skal have for hånden. Det kunne også være at skrive et blogindlæg..

Man kunne tidligere købe en smart DeX station hos Samsung, som kunne oplade enheden og køle den ned, imens man arbejdede med enheden. Den var dog ikke særlig mobil og med de nyeste modeller, så anbefaler Samsung selv denne adapter, som vist ovenfor.
Samsung’s egen adapter koster ca. $50 eller ca. dkr 340,-. Jeg gav ca. 40,- for min!

Se videoen jeg har lavet, der viser Samsung Dex funktionen: