Hvem er jeg?

Jeg er en person med en mening!

Jeg har, som mange drenge, interesseret mig for IT-sikkerhed siden jeg fik mulighed for at skille en computer ad tilbage i mine gymnasiedage.

I 1986 fik jeg en Sharp PC-1245 og programmerede mine første basic applikationer, der skulle assistere mig med hurtige indkøbs beregninger og prisudregninger.

Denne blev i 1997 opdateret til en PDA fra Psion 5M (og senere en 5MX), hvor jeg kunne have “alle” mine data med mig. Sammen med en Ericsson T39 mobiltelefon, så kunne jeg nu være online.

Ud røg min Time Manager. Nu skulle jeg være digital!

Drømmen om “at have adgang til mine data, fra alle steder, når som helst og på hvad som helst” blev grundlagt.

Jeg var fascineret af at have et værktøj, der kunne optimere min hverdag, og derfor var næste skridt en Ipaq 2490 fra HP.

I 2006 startede jeg i firmaet Handstep A/S, som var blandt de førende på mobility markedet. Man udviklede apps og havde en lille division, hvor der sad een mand og tog sig af området “MDM”.

Sammen med Morten leverede vi understøttelse af virksomhedernes mobile enheder, bl.a. ovenstående Ipaq, ved hjælp af Mobile Device Management produkter, så som “Pylon”, “OneBrigde”, “IntelliSync” og “Afaria”.

Den hotte telefon i 2006 var en Qtek 9100 med Windows Mobile, som i de dage blev indkøbt til hjemmeplejen ude i mange danske kommuner. Nokia og styresystemet Symbian var stort.

I 2009 kom Apples iPhone 3GS, en såkaldt smartphone, som ingen spåede en fremtid. De skulle tage meget fejl. Jeg blev glad for min!

I dag er jeg Android bruger og Samsung ambassadør. Jeg har stor fornøjelse af den nye Samsung Galaxy S9+, som jeg bruger sammen med dockingstationen Dex.

Med en stor skærm, en mus og et tastatur sluttet til Dex’en, så er min smartphone faktisk alt hvad jeg behøver for at udføre mit arbejde, samt klare dagligdagen privat, hjemme på mit skrivebord.

Siden 2006 har jeg arbejdet indenfor Mobile Device Management verdenen og fulgt produkterne og udviklingen fra det hed MDM til EMM (Enterprise Mobile Management) og nu nyeste generation af værktøjerne UEM (Unified Endpoint Management).

Min vinkel har ikke været den tekniske, men mere den strategiske eller optimerende vinkel: “Hvordan kunne mobilitet effektivisere vores hverdag?”

Siden jeg i tidernes morgen læste Orwells, Kafka og Bradbury har jeg været kritisk overfor overvågning og “Big Brother”. Edward Snowdens afsløringer skærpede min holdning.

Nu havde organisationernes medarbejdere pludselig  fortrolig og måske person følsom data ude på de mobile enheder, som blev glemt, stjålet og forlagt.

Ved hjælpe af MDM/EMM løsningerne sikrede vi de mobile enheder og derved disse data.

Med det grundlæggende ønske om at være mobil, og derved have adgang til alle data, når som helst og fra mobile enheder – med henblik på at være effektiv, så har min kritiske vinkel på overvågning i kombination med behovet for sikkerhed omkring mine private/organisationens data været den vinkel, som jeg har beskæftiget mig med mobilitet og sikkerhed de sidste par år.

Min erfaring fra talrige kundesager og store indblik i de fleste @@@@MDM/EMM/UEM løsninger på markedet i dag bruger jeg til at rådgive private virksomheder og offentlige institutioner om mobilitet og sikkerhed.

Jeg er en flittigt Twitter, og det hænder at jeg causerer på @@@@LinkedIn. På denne blog vil jeg causere over mobilitet og over sikkerhed med indlæg, som jeg håber kan inspirere andre. Man skal være velkommen til at linke til mine indlæg. Dog en disclaimer: alle indlæg står for min egen holdning og er bestemt ikke udtryk for den strategi og/eller holdning, som min aktuelle arbejdsgiver måtte have.

Du kan fange mig her:

som ansvarlig for divisionen IT-sikkerhed & Mobilitet hos COMM2IG:

som privatperson: info @ samirmaktabi.dk