Hvem er jeg?

Jeg er en person med en mening!

Jeg har, som mange drenge, interesseret mig for IT-sikkerhed siden jeg fik mulighed for at skille en computer ad tilbage i mine gymnasiedage. Det var tiden før internettet, hvor programmer og spil blev gemt på en 5¼”-floppediscs.

Adgang til data, når som helst, hvor som helst og altid.

I 1986 fik jeg en Sharp PC-1245 og programmerede mine første basic applikationer, der skulle assistere mig med hurtige indkøbs beregninger og prisudregninger. Denne blev i 1997 opdateret til en PDA fra Psion 5M (og senere en 5MX), hvor jeg kunne have “alle” mine data med mig. Sammen med en Ericsson T39 mobiltelefon, så kunne jeg nu være online.

Ud røg min Time Manager. Nu skulle jeg være digital!
Drømmen om “at have adgang til mine data, fra alle steder, når som helst og på hvad som helst” blev grundlagt. Jeg var fascineret af at have et værktøj, der kunne optimere min hverdag, og derfor var næste skridt en Ipaq 2490 fra HP.

I 2006 startede jeg i firmaet Handstep A/S, som var blandt de førende på mobility markedet i Danmark. Man udviklede apps og havde en lille division, hvor der sad een mand og tog sig af området “MDM”. Sammen med Morten leverede vi understøttelse af virksomhedernes mobile enheder, bl.a. ovenstående Ipaq, ved hjælp af Mobile Device Managementløsninger. De førende løsnigner den gang var fx. “Pylon”, “OneBridge”, “IntelliSync” og “Afaria”.
Den hotte telefon i 2006 var en Qtek 9100 med Windows Mobile, som i de dage blev indkøbt til hjemmeplejen ude i mange danske kommuner. Nokia og styresystemet Symbian var stort.

I 2007 kom Apples iPhone 3GS, en såkaldt smartphone, som ingen spåede en fremtid. De skulle tage meget fejl. Jeg blev glad for min!

I dag er jeg Android bruger og tester forskellige producenter. Aktuelt benytter jeg HMD/Nokias X30 5G smartphone, som jeg benytter arbejdsmæssigt og privat. Enheden er opdelt med AndroidWork Profile”, hvorved der er adskillelse mellem mine private data og data relateret til min arbejdsplads.

Har arbejdet med MDM-løsninger siden 2006

Siden 2006 har jeg arbejdet indenfor Device Management verdenen og fulgt produkterne og udviklingen fra det blev benævnt MDM til EMM, og nyeste generation: UEM.

I januar 2010 indførte staten “Multimediaskat”, som bl.a. betød at virksomheder nu kunne give deres medarbejdere en smartphone, som de også måtte bruge privat. Det betød at firma data og privat data flød sammen. Sikkerhedens omkring virksomhedens data var pludselig i fokus, og mange virksomheder fik pludselig indblik i medarbejderens privatliv.

Nu begyndte min interesse for mobilitet og min modstand overfor overvågning at falde sammen.


“A file on every person in the world”

Siden jeg tilbage i slut ’70’ernen læste Orwells, Kafka og Bradbury har jeg været kritisk overfor overvågning og “Big Brother”. Under mit studiejob på CBS tilbage i 80’erne konstaterede vi, hvor dårlig sikkerheden var omkring de studerendes personlige data og karaktererne.

Så kom Internettet og tog fart op gennem ’90’erne med IRC-chat, DOS/Win95, Napster, Hotmail, Jubii, 9600baud modems, osv. En tid, som også var præget af af innovation og kæmpe nysgerrighed for teknikkens muligheder. Man talte om overvågnings systemet Echelon og Orwells “Big Brother is Watching you”. Begrebet “A file on every person in the world” dukkede op.

I 2004 blev Facebook lanceret. Og “9/11” havde allerede resulteret i bl.a “Terror Act”. Vi afleverede gladeligt vores private data til tech-firmaerne.
I 2013 afslørede Edward Snowden bl.a. hvordan NSA ikke kun overvågede amerikanske borgere men alle borgere ude i verden, og samme år førte Mark Schrems sag mod Facebook for ikke at beskytte EU-borgers data iht. EU-lovgivningen.
Først i 2016 indførte EU regler omkring beskyttelsen af bl.a. private oplysninger (læs: “GDPR”).

Jeg har sidenhen fulgt fx. Shoshana Zuboff (som udgav bogen “The Age of Surveillance Capitalism” i 2018) men også Margrethe Vestagers arbejde i EU, når det drejer sig om at beskytte vores privatliv og vores private data.


Og så smelter det hele sammen

Igennem de sidste mange år har min karriere kredset omkring mobilitet, sikkerhed og lovgivning.

Havde en periode som kvalitetschef med fokus på ISO9000 og 9001. Har rådgivet om sikkerheden på mobile enheder, herunder rådgivning om device management løsninger, som sagt siden 2006. Siden 2017 fik jeg også ansvaret for at rådgive omkring IT-sikkerhed. Fungerende IT-chef og ansvarlig for internt sikkerhed og senest CISO med ansvar for ISO27001 og compliance.
Parallelt hermed har vi set en kraftig stigning i hackerangreb! Vi ser næsten dagligt eksempler på hvordan hackerne bevidst ønskede at skade virksomheder og organisationer, om det blot var “defacing” af en hjemmeside til ransomware angreb.

Vi har i dag adgang til stort set alle data fra vores smartphone eller tablet. Ja, vores PC er i dag også en mobil enhed, som vi tager med hjem. Stort set al data i dag befinder sig digitalt et eller andet sted, og vores enheder kan skaffe os adgang. De samme mobile enheder indeholder også vores private data, hvilket nu pludselig kan betyde at vores ansættelsessteder pludselig kan få et indblik i vores privatliv. Hov….her er brug for kontrol og tilretning af systemer, så dette adskilles, samtidig med at sikkerheden omkring data ikke kompromitteres…..

Og pludselig hænger det hele sammen….


Jeg skriver disse indlæg, når jeg har noget på hjertet og ikke mindst har tiden til det. Nogle gange finder jeg tid til at følge med på Twitter, og det hænder at jeg causerer på LinkedIn.
Jeg håber, at mine artikler og indlæg kan inspirere andre, og at min viden og erfaring kan bruges til at løfte sikkerheden, men også skubbe grænserne for hvordan vi bruger den nye teknik.

Og ja, mine egne unger mobber mig fordi de – ganske korrekt – siger at jeg, på den ene side er glad for at bruge Google Map og på den anden side er imod overvågning. Et paradoks, som jeg ikke har fundet en løsning på selv endnu 🙂

Og lige en disclaimer: alle indlæg står for min egen holdning og er bestemt ikke udtryk for den strategi og/eller holdning, som min aktuelle arbejdsgiver måtte have.

Du kan fange mig her:

som ansvarlig for Compliance & Mobilitet hos COMM2IG.

som privatperson: info @ samirmaktabi.dk