Causerier

Fremtidens pizza bestilling

Ind i mellem en masse seriøse indlæg og datasikkerhed, så skal der også være plads til en historie, der sætter det hele i perspektiv på en sjov måde:

– Godaw, Er det hos Gunnars Pizza?
Nej det er det ikke, dette nummer tilhører Googles Pizza!
– Ok, så må jeg have ringet forkert nummer, undskyld
Nej nej, Vi har overtaget forretningen!
– Nåh, kan jeg så bestille Pizza hos Jer ?
Ja da, skal du have det sædvanlige ?
– Det sædvanlige ? Kender I mig ?
Ifølge dit telefonnummer har du bestilt pepperoni pizza, med ekstra ost, ekstra pepperoni og tyk pizzabund
– Okay, det lyder rigtigt
Må jeg foreslå en vegetar pizza denne gang ?
– Nej tak, jeg hader grøntsager!
Men du har jo forhøjet kolesteroltal ?
– Hvordan ved du det ?
Via din søgehistorik gennem 5 år.
– Øh, nå sådan, men jeg vil ikke have en vegetarpizza.
Du skal passe på din vægt !
– Min vægt. Stop lige jeg holder mig i fin form med daglig motion
Ikke i følge dit pulsur.
– Jeg tager medicin for mit forhøjede kolesteroltal !
Du har ikke taget din medicin regelmæssigt de sidste 4 måneder, sidst du købte medicinen, var det en pakning til 30 dages forbrug!
– A hvad ?, jeg har da også købt alternativ medicin hos urtekræmmeren!
Det kan vi ikke se på din konto udskrift.
– Jeg betalte kontant !!
Men du har ikke hævet kontanter ifølge udskriften
– Det skal du ikke blande dig i, jeg har andre muligheder for at
skaffe kontanter !!
Det kan vi ikke se på din selvangivelse, så hvor kommer disse kontanter fra ?
– Hvad siger du ! Jeg er skide træt af Google, Apple, Facebook, Twitter og WhatsApp, jeg flytter til en øde ø langt væk fra internet, jeg finder mig ikke i at blive overvåget !
Det respekterer vi skam da også, men du skal lige have fornyet dit pas inden du rejser, det udløb for 6 uger siden ….


Mange har holdningen “jeg har ikke noget at skjule”. Alle har noget at skjule, og det er konsekvenserne af de data vi deler og opgiver, der senere kan få en betydning, som vi p.t. ikke kan overskue.