Beskyt mit privatliv

Microsoft anbefaler tjenesten Signal.

Hvorfor er der ikke flere danskere, der bruger appen Signal?
Vi bliver mere og mere klar over at de store tech-firmaer overvåger os og bruger vores data til at skabe profiler på os, som bl.a. kan bruges til at manipulere med os.

Det burde være ganske klarlagt for de fleste danskere, at argumentet med at “skabe målrettede reklamer” er er narrativ, der skal dække over hvad de indsamlede data ellers bruges til. Vi er også ganske klar over at de gratis tjenester, som fx. Google Map, Facebook, Messenger, Apple Sundhed, Føtex indkøbsapp, osv. ikke er gratis, idet vi betaler med vores data: vores indkøbsvaner, vores helbredsdata, analyser af hvad vi kan lide og ikke lide, holdninger, hvor vi opholder os, samt analyser af alle vores “private” mails.

Og alligevel så bruger vi disse apps og ikke de alternativer, der netop findes for at værne om vores privatliv og vores private data.

Vi er for dovne!

Tilbage i november 2020 spurgte en journalist mig om hvorfor jeg troede at der ikke var flere danskere, der skiftede over til bl.a. Signal. Jeg kom, den gang, frem til 3 grunde:

Siden min dialog med journalisten, så har hans spørgsmål ligget i baghovedet og undret mig. Som sagt, så ser jeg en klar tendens til at flere og flere danskere bliver opmærksomme på at de skal beskytte deres privatliv, og at de faktisk HAR noget at skjule. Derfor spørger jeg tit folk, som jeg møder, hvilke tiltag, som de har taget for at beskytte deres data, og bl.a. hvorfor de ikke er skiftet til Signal?

Denne lille undersøgelse tegner et klar billede af endnu et punkt:

En blanding af dovenskab og bekvemmelighed.

De store tech-firmaet, Android, Apple, Meta, Microsoft, osv. har i årevis gjort det let for os at benytte de tjenester, som de gerne vil have at vi skal bruge. Nye funktioner, der betyder at vi let kan dele vores “Reels” med vennerne på Tik-Tok og Instagram, gør det let for os og holder os fast i at benytte deres løsninger.
Tech-firmaerne kombinere dette med narrativerne “vi passer naturligvis på dit privatliv, ved kun at sende dig reklamer, som er relevante for dig” og understøtter det – i mine øjne – værste narrativ: “Jeg har jo ikke noget, der er hemmeligt. Jeg er jo ikke vigtig”.

Spørg dig selv: hvis der faktisk findes masser af løsninger, der beskytter dit privatliv, og som er lette at bruge og måske endda giver dig helt samme funktioner, hvorfor er DU så ikke skiftet over til dem?

Finder du dit svar et sted imellem disse ord?

Jeg har selv været på denne rejse i gennem flere år nu. Jeg skal ikke være hellig. Der er stadigvæk tjenester, som jeg bruger. Jeg er fx. selv på Instagram og skifter mellem søgemaskinerne “DuckDuckGo” og Google, og browserne Chrome og Brave. Men hele min familie er i dag på Signal.

Skulle du være provokeret af dette indlæg til at gøre noget, så læs mine indlæg om Signal her eller indlæg om privat sikkerhed her. Jeg håber at mine indlæg kan inspirere dig til også at søge mod alternativerne, der passer på dig, din familie og dit privatliv.


Microsofts øverste direktør Satya Nadella fremhævede ved konferencen Ignite i oktober 2022, at Microsoft netop ville til at understøtte de projekter, der passede bedre på brugernes data, bl.a. tjenesten Signal.