Min hellige ko.
Der har været noget stille her på denne blog.
Jeg valgte at tage en rejse til Indien for at opleve dette skønne land. Mit system trængte til ferie. Det var en fantastisk rejse og jeg er forelsket i landet.
Men…hvorfor pludselig skrive om en hellig ko? Og som det fremgår af billedet, så var det faktisk en tyr!
Da jeg tog afsted, så havde jeg været rundt til rigtig mange virksomheder, og havde fortalt dem om nogle af de ting, som jeg netop skriver om på denne blog. For desværre viser det sig jo, at rigtigt mange, som i 7 ud af 10, har slet ikke taget hul på at løse (GDPR-) udfordringerne omkring de mobile enheder, som bruges ude i virksomhederne!
Og mine budskaber spredte sig. Flere og flere læste mine blogindlæg, og flere og flere er blevet klar over at de skal have gjort et eller andet, og gerne i en fart inden loven træder i kraft d. 25. maj!
Nuvel tilbage til Indien.
Skal man rundt i New Delhis gader så kan man tage en TucTuc.
Chaufførerne sælger sig selv, som “The fastest TucTuc driver in Delhi, sir”, og det skal jeg love for at de satte sig for at bevise. De havde travlt.
Og så er det, at vi, en dag kommer rundt om en hjørne på 2 af TucTuc’ens 3 hjul og midt på gaden står denne hellige ko (tyr) på tværs af vejen. Ingen mulighed for at komme uden om!
Vores TucTuc racerkører vender sig nu om mod mig, spreder armene opgivende ud og siger “Sorry Sir, nothing to do!”.
Og her sad vi så!
På resten af rejsen så stødte vi ind i disse hellige køer igen og igen. Vi bed specielt mærke i, at inderne accepterede denne pludselige forhindring, resignerede, trak vejret dybt og fandt så en måde at komme uden om denne ko på.
Og hvor vil jeg så hen med denne historie, på en blog, der handler om IT, mobilitet og sikkerhed ?
Mens jeg rejste rundt i Indien rullede Facebook skandalen omkring Cambridge Analytica. I dag skriver Computerworld at Facebook har misbrugt 3,5 milliarder billeder fra Instagram til at få indsigt i vores privatliv. Vi skal til at acceptere at Facebook (og Instagram) bruger facerecognisition på vores billeder, hvis vi vil bruge deres services. For 14 dage siden flyttede Facebook godt 1,5 milliarder ud af EU, og derved udenfor GDPR-regelsættet. I Danmark rejses der nu sag mod vores justitsminister for ulovlig logning af danskernes private data. 
Evernote, Apple, Google, Instagram, Facebook, Twitter, Snapchat, mv. opdaterer i disse dage deres “Terms & Conditions”, som 99% af alle brugere blot accepterer.
For at blive ved med at bruge disse firmaers services, så skal vi fx. som med Twitter nu acceptere at vores datas ikke længere reguleres af EU og danske love. Vores medarbejdere, som hurtigt accepterer disse nye betingelser, så de kan komme til at bruge disse apps, tænker ikke over at de nu fx. sender virksomheds data udenfor EU!
Indien er et af de mest overvågede lande i verden! Landet har vitterligt “a file on every person”. Jeg talte med flere indere om dette, og mødte kun resignation og “Nothing to do, sir”.
Edward Snowdens største frygt var at hans bevæggrunde for hans afsløringer: at få os private borgere til at stoppe op, til at sige nu er det nok “Vi vil ikke lade os overvågne” bare blev glemt. At hans handlinger ikke ville have en virkning, og at vi private borgere ikke tog afstand og sagde fra denne massive overvågning, og derved de følger, der vil komme af denne.
Skal vi resignere? Skal vi løfte armene i vejret og acceptere ? Giver det mening at skrive disse blog indlæg ? Er det for sent?
Skal de virksomheder, som vi er ansatte i, støtte op om medarbejdernes ret til privat liv (og derved sikre at deres (IT-) systemer ikke overvåger medarbejdernes privatliv?) Hvornår siger vi fra ?
Jeg har nu sat en ko foran mig på mit arbejdsbord! For
- Jeg vil ikke resignere!
- Jeg vil ikke acceptere logning!
- Jeg vil ikke acceptere dårlig håndtering af mine private data!
- Jeg vil ikke acceptere statslig restriktioner af Internettet.
- Jeg vil ikke…..
Jeg vil have en mening! Og jeg vil ytre mig og håbe at mine indlæg, artikler, osv. gør en smule oprør. Der skal nok komme flere blog indlæg!
