Deprecated: Required parameter $wrapper follows optional parameter $type in /customers/5/5/f/samirmaktabi.dk/httpd.www/minmening/wp-content/themes/bard-pro-premium/freemius/includes/class-fs-logger.php on line 145 Ude af øje.....ude at sind! Kender du dette ? - Min Mening om IT sikkerhed og mobilitet
Causerier

Ude af øje…..ude at sind! Kender du dette ?

Nu skete det igen 🙁

Jeg havde glemt at svare på en mail og min gode venner rykker mig sødt, bl.a. fordi “du plejer jo at svare med det samme!”.

Jeg er sikker på, at du selv er stødt på problemet. og derfor lægger jeg op til en debat om hvad gør vi? Skal vi aftale nye spilleregler, udvide vores kommunikationsmønster, vende os til at rykke hinanden ?

Lad mig starte med at skitsere problemet: Jeg sidder til en konference og checker mails. Det kunne også være i lægens venteværelse eller mens jeg står og venter på at kaffemaskinen får brygget kaffen færdigt. Jeg er jo “always on”.

Jeg læser nu denne (måske private) email, og ser at der ønskes et svar. Men svaret er ikke noget, som jeg lige kan klare på min smartphones tastatur (mine fingre er åbenbart for store til det tastatur), så jeg tænker: jeg vender lige tilbage og svarer ham senere.

Mailen er nu markeret som læst. Dagen går og en masse andre sagerer gået igennem mine tanker. Og så sker det: jeg glemmer at svare: ude af tanker ude af sind!

Jeg har længe været klar over, at når jeg netop altid er mobil, så har jeg også lært mine kontakter at de kan forvente et hurtigt svar fra mig. Du kender det sikkert selv:du ved, at fra Poul kan du forvente svar indenfor 30 minutter, mens Jørgen kun læser sine mails hver aften. Men hvad med dig selv ?

Den lette løsning er vel at markere mailen som “ulæst”. Det har jeg prøvet! Det irriterer så blot min underbevidsthed at se markeringen at jeg har X antal ulæste mails. Jeg er typen, der ikke kan have ulæste mail i min indbakke for længe.

HVAD GØR DU?

Skal vi vende folk til at vi er mobile, og derfor skal de/vi til at forvente at ovenstående kan ske ?

Skal vi bede om en snooze knap, så vi bliver minder om denne mail, besked, mv. om x timer.

Skal vi vende os til at markere mails som ulæste, efter at vi har læst dem ?

Kommenter gerne 🙂