Device Management

VMware bliver en selvstændig virksomhed

DELL har valgt at skille sig af med VMware og dermed bliver VMware igen et selvstændigt selskab. Dette bekendtgjorde de to selskaber i går i pressemeddelelser. Rygterne har svirret og nu er det så officielt.

Tilbage i 2015 valgte DELL at opkøbe EMC, som ejede VMware. Det var et opkøb til USD 67 milliarder og et ejerskab på godt 80%.

Det betød bla. at vi – indenfor device management området – så den første løsning, hvor en DELL PC kunne konfigureres direkte fra fabrikken og være lagt i Workspace One, inden enheden blev sendt direkte ud til slutbrugeren et eller andet sted i verden.

Workspace One (tidligere kendt under navnet AirWatch) er device manegement løsningen, som var markedsleder igennem flere i år iflg. analysebureauet Gartner. Det bliver spændende at se hvilken strategi, der bliver lagt af ledelsen, for dette “lille” produkt i den store VMware portefølge af produkter.

Her er et link til pressemeddelelsen fra VMware.