Data sikkerhed,  Device Management,  Overvågning,  Smartphone

IT Helpdesk bør underskrive en fortrolighedserklæring.

“My precious!”

Vores smartphone er gået hen og er blevet en enhed, der opbevarer vores stærkt private oplysninger. Det kunne være billeder eller sms’er til kæresten. Men også din søge historik i enhedens browser.

Ville du uden videre lade din kæreste/samleverske kigge rundt på din smartphone?

På din enhed har du desuden et hav af apps, som faktisk også fortæller noget om dig og dit privatliv.

Det kunne være apps, der fortalte noget om dine religiøse holdninger dine politiske eller seksuelle præferencer, at du overvejer et jobskifte eller er den store spillefugl?

Nu opstår der et problem med den enhed, som du har fået af din arbejdsgiver og du går ind til IT-afdelingen for at få hjælp. Du er sikker nødt til at låse enheden op.

IT medarbejderen løser nu problemet, men kan ikke undgå at kigge rundt på din enhed og bl.a. måske se nogle af ovenstående apps.

Måske har du ikke noget at skjule. Måske er du ligeglad.

Men uanset hvad, så er det min klare anbefaling til IT afdelinger om, at gøre deres kollegaer opmærksomme på, at medarbejderen 1) giver IT afdelingen adgang til disse oplysninger og 2) at IT medarbejderen er underlagt stærk fortrolighed.

Og har organisationen en UEM løsning til at administrere organisationens enheder, så gøre det ganske klart for medarbejderne at den valgte løsning netop har indbygget en filtrering, der betyder at IT-afdelingen ikke kan se hvilke apps, der er installeret på medarbejdernes enheder, og derved ikke er i konflikt med GDPR.

Det sidste vi vil opleve er, at en IT medarbejder vil kunne bruge denne indsigt, til at presse en kollega eller en chef!