Data sikkerhed,  Device Management,  Mobility

Samsung Knox Service Plugin

Set ud fra en device management vinkel, så var en af de største nyheder på Mobile World Congress Samsungs nyeste tiltag: “Samsung Knox Service Plugin”.

Jeg har tidligere skrevet her på bloggen, at Samsung godt nok understøtter Android Enterprise (AE), men bl.a. vælger at holde sig udenfor ZTE, idet de fastholder at deres Knox Mobile Enrollment (“KME”) er bedre og har flere funktioner.

Til gengæld fortsætter Samsung med at udvikle en masse nye funktioner (API’er) på deres enheder, som Android ikke leverer (endnu). Disse kan man styre med værktøjet Knox Configure (i daglig tale forkortet til KC) og deres eget UEM løsning (“Manage”).

I et andet blogindlæg beskrev jeg at Android Enterprise er flere ting, og lige nu ser det ud til, at Samsung udskifter deres egen container opdeling af enheden til fordel for Android Enterprise containeren!

Implementering af API’er i UEM løsningerne

Et af de nyere tiltag fra Samsung har været at fjerne deres egne API’er til funktioner, som nu leveres af Android Enterprise. Det betyder at UEM leverandører ikke skal indbygge og håndtere to ens API’er.

Hidtil har det altid været et problem for de forskellige UEM producenter at implementere de nye funktioner (API’er), som fx. Samsung leverede. Skulle de satse udviklingspenge på at indbygge dem i deres konsoller, og hvor hurtigt skulle de så implementere dem. Var der i det hele taget en efterspørgsel på disse funktioner blandt deres kunder, osv.

Knox Service Plugin”

Dette problem har Samsung nu løst ganske elegant. De har samlet deres egne API’er i dette plugin, som de beder UEM leverandørerne integrere i deres løsninger. Som sagt skal dette kun gøres een gang!

Når en IT administrator fremover vil benytte disse nye (kommende) funktioner på en Samsung igennem sin UEM løsning, så klikker han/hun blot på fanen Samsung Knox, hvorefter alle disse funktioner rulles ud.

Samsung gør det ved at der skal udrulles endnu en app ud på Samsung enheden, sammen med UEM leverandørens UEM agent. Det er igennem denne Samsung app, at man styrer alle knox API’erne fremover.

UEM leverandøren skal fremover kun udvikle/implementere API’er til bl.a. iOS og Android Enterprise og sikre, at disse virker ude på enhederne. Alle Samsung settings styres via dette vindue i UEM løsningen og funktionen sendes ud igennem Samsungs app på enheden.

Jeg tror at vi kommer til at se andre hardware producenter på Android OS’et, der kommer til at gøre som Samsung ude i fremtiden.

Det er sgu godt tænkt!

Følgende UEM leverandører har allerede implementeret dette plugin og lancerer det de kommende dage:

Her er pressemeddelelsen fra Samsung og her sammen med Google.