Beskyt mit privatliv

SAS er blevet hacket – og derfor bør du skifte dine kreditkort oplysninger.

I den forgangne weekend blev SAS’ hjemmeside og app hacket. Hackerne har fået delvist adgang til kreditkort oplysninger. Min opfodring er, at du ændrer dine vaner vedrørende betalinger på Internettet.

Det aktuelle hack hos SAS får mig igen til at komme med en opfordring, som jeg allerede har skrevet om her for blot små 3 uger siden.

Du bør ikke bruge dit vigtige kreditkort til din lønkonto og opsparing til dine handler på internettet. Brug et andet!

Har du din opsparing samlet på samme kreditkort, så øger du risikoen for at hackerne en dag tømmer din konto. Løsningen er ganske let og tilmed gratis. Du skal blot benytte et helt andet kort til dine internetbetalinger. Brug gerne et “debet”-kort, hvor man kun kan hæve de penge, som står på kontoen.

På din opsparings- /lønkonto opretter du en automatisk overførsel på fx. kr. 2.000,- hver måned til dette debet kort, så skal du ikke huske på den løbende “optankning”.

Læs mit tidligere indlæg her og begynd i dag med at skifte dine betalings oplysninger ud hos Netflix, Spotify, SAS, Nemlig.com, osv.

Bemærk at SAS oplyser, at det kun er dine 4 sidste cifre tilhørende dit betalingskort, der er blevet vist. Dine pas-oplysninger eller EuroBonus er ikke blevet afsløret.