Device Management

Hvor kommer de forskellige MDM løsninger fra?

Flere og flere offentlige og private kunder har stort fokus på, hvor virksomheden bag deres valgte device management løsning har hovedkvarter. Løsningerne har indsigt i oplysninger om brugerne, deres brug af deres smartphones og i mange tilfælde hvilke apps, som medarbejderen har installeret på deres enhed. Det er ikke oplysninger, som man vil have liggende uden for EU/EØS.

Ikke at forglemme at løsningerne også indeholder organisationens data (i et eller andet omfang), som kan være underlagt en lovgivning, der gør at disse data ikke må forlade EU/EØS.

Hertil kommer at disse virksomheder er underlagt den lovgivning, der er gældende for det land, som de er placeret i. Mange lande har en regel, der siger at selv om virksomhederne har datacentre i EU, så er de stadigvæk underlagt lovgivningen i fx Indien eller USA, hvor der er helt andre regler.

Mange organisationer har sat deres device management løsninger op således, at der er indsigt i de apps, som medarbejderen har indstillet privat.

Når en medarbejder må benytte den uddelte smartphone og/eller tablet privat, og måske betaler skat af det, som i Danmark, så har medarbejderen krav på beskyttelse af deres privat liv iht. Persondataforordningen (“GDPR”).

Hvis en medarbejder fx har installeret apps, der har en relation til deres religiøse overbevisning, så vil denne indsigt give organisationen en ulovlig indsigt. Jeg har tidligere omtalt netop denne problematik omkring privat installerede apps og det ganske kritiske ved at mange device management løsninger er sat “forkert” op. Læs mere i dette tidligere indlæg.

Tilbage til listen over device management løsninger:

Listen herunder består af MDM-løsninger, EMM-løsninger og (3. generation MDM): UEM-løsninger. Nogle løsninger er udelukkende til Apple enheder og andre til Android.
Kun løsninger, der håndterer Apple, Android og Windows enheder betegnes i dag, som UEM løsninger:

FirmaNavn på løsningHovedkvarter ligger i
MicrosoftMicrosoft IntuneUSA
VMwareWorkspace One (tidl. AirWatch)USA
IvantiIvanti Neurons for UEM (tidl. MobileIron)USA
42GearsSureMDMIndien
IBMMaaS360USA
BlackBerryBlackBerry UEMCanada
CitrixCitrix Endpoint Management (tidl. Xenmobile)USA
HexnodeHexnode UEMUSA
Zoho CorporationManageEngine Endpoint CentralIndien
Matrix42Unified Endpoint ManagementTyskland
SamsungSamsung Knox Configure/ManageSydkorea
AppleBusiness EssentialsUSA
JamfJamfUSA
LightSpeed SystemLightspeed Mobile Device ManagementUSA
SOTIMobiControlCanada
HMD (Nokia)HMD Enable ProFinland
MosyleMosyle Unified PlatformBrasilien
KandjiDevice ManagementUSA
TinyMDMTinyMDMFrankrig
Seven PrincipleSeven Principle MobilityTyskland
FileWaveFileWaveUSA
HCLSoftwareBigFixUSA
RaynetRaySuite UEMIndien
ScalefusionScalefusion UEMIndien
MiradorMirador Finland
SyxsenseSyxsense EnterpriseUSA
CiscoMerakiUSA

Ovenstående liste er ikke udtømmende for MDM, EMM eller UEM leverandører.

Alle disse virksomheder agerer “databehandlere” i forhold til Persondataforordningen og derfor skal der også kigges på en “Transfer Impact Assessment”, altså en aftale ved overførsel af persondata til 3. lande.