Gadgets,  Mobility

Samsung DeX – bedre adapter!

I sidste uge skrev jeg et indlæg om Samsungs DeX funktion, der betyder at jeg kan arbejde på en almindelig monitor via min Samsung Galaxy S9 smartphone.

Men det trækker naturligvis gevaldigt på batteriet. Den adapter, som jeg normalt benyttede, brugte jo samme USB-C stik, som man bruger til at oplade enheden med. Derfor måtte jeg finde en adapter/dock, som også giver mulighed for at oplade enheden, imens enheden også er i DeX-mode på min skærm.

Den skulle altså have en HDMI indgang og et USB-C indgang til opladning. Kunne den også have et almindeligt USB-stik, hvor til jeg kunne tilslutte en ekstern harddisk eller blot en USB-memory stick, så ville det være fint.

Jeg kunne naturligvis vælge at købe Samsungs egen adapter.
Den opfylder mine 3 ønsker og har desuden mulighed for at tilslutte et netværkskabel (som jeg ikke husker hvornår jeg sidst har haft brug for. Jeg har heller ikke nogen planer om at bruge et netværksstik på et hotel i udlandet!)
I følge Samsungs hjemmeside, så skulle den koste ca. US$ 90,- eller ca. dkr. 610,-. hvilket jeg finder ret høj!

Jeg valgte at lede efter billigere alternativer.

Jeg søgte rundt på internettet og fandt forskellige enheder. Jeg fandt naturligvis en enhed på eBay, som så ud til at kunne løse opgaven. Der stod godt nok, at den var til en almindelig Pc eller Mac, altså ikke noget om DeX understøttelse. Jeg kunne faktisk ikke finde noget
Her var prisen kun dkr. 35,-. Så den blev straks bestilt!

Jeg modtog denne enhed i sidste uge og kunne hurtigt konstatere at det var penge smidt ud af vinduet. Enheden aktiverer ikke DeX funktionen på min Samsung S9. Den viser kun den normale skærm, altså skærm-mirroring.
Til gengæld tænker jeg at har man en Android enhed, med USB-C stik og har brug for at demonstrere en app eller en funktion på på enheden op på en stor skærm, så virker den fint.
Jeg fik også mulighed for at teste en enhed, der ligner denne model, fra producenten Sandberg. Den virkede heller ikke, dvs. kun på samme måde som ovenstående eBay model.

Så talte jeg med Samsung Danmark, som mente at producenten Targus havde en model, som skulle virke. Jeg tog derfor kontakt til Targus Danmark, som fremsendte deres bud på en adapter.

Targus enheden kunne løse mine 3 ønsker!
Den har ikke netværksstik, som Samsungs egen enhed.
Men mere vigtig: så virkede den også med DeX-funktionen!

Targus adapteren koster ca. dkr. 450,-. iflg. Pricerunner.

Stadigvæk mange penge i forhold til den USB-adapter, der godt nok ikke oplader min enhed, som kostede mig ca. kr. 35,-!

Jeg ledte videre og fik fingrene i denne adapter fra Cabletime.

Denne kunne opfylde mine 3 ønsker, altså HDMI udgang, opladning via USB-C stik og her 2 almindelige USB stik. Men den har også mulighed for et SD-kort og Micro SD-kort. Som hobby fotograf giver dette mig flere muligheder for at håndtere mine billeder på min smartphone eller endnu bedre på min Samsung tablet. Altså et plus her.

Og DeX testen var også opfyldt. Denne Cabletime enhed fungerer fint med at sende DeX signalet op til min skærm alt imens den oplader enheden.

Jeg testede lige SD-kort muligheden, som jeg tænker jeg vil kunne bruge som hobby-fotograf, sammen med DeX funktionen. Det virkede perfekt. Jeg kan sidde på en almindelig skærm og hente billeder ind fra mit kamera-SD-kortet og håndtere dem (efterbehandle, uploade dem til sociale medier, Google Foto, mv).

Prisen er dog stadigvæk høj i forhold til min simple løsning til kr. 35. Her har jeg fundet en pris på lige ca. dkr. 420,- incl. moms.

Alt i alt så siger min lille test af forskellige enheder, at Cabletime har den bedste løsning til prisen!


Åbne max 5 apps i DeX tilstanden

En lille information: benytter man Samsungs egen dockingstationer (som åbenbart udgår), så har disse to indbyggede køleblæsere, da enheden bliver ganske varm jo flere apps man afvikler på ens store skærm på samme tid.

Det betyder at du kan afvikle mere end 5 apps på samme tid i Dex funktionen på en stor skærm. De adaptere, som jeg selv har testet (på nær Samsungs egen adapter), kan ikke afvikle mere end 5 apps. Min Samsung enhed kommer ganske enkelt op med en besked, der fortæller at jeg ikke kan starte den 6. app.
Har du kalenderen, emails, Facebook, Word, og billed-appen åben, så kan du ikke åbne endnu en app.

Adapteren fra Cabletime var den eneste af de testede, der tillod at jeg kunne starte mere end de 5 apps.

Test af trådløse opladere.

Jeg tænker, at jeg skal have testet en løsning, hvor enheden oplades med en trådløs powerbank. Mon sådan en powerbank har overføre til strækkelig strøm til min smartphone i DeX mode ? Læs mere i et kommende indlæg.