Dæk kamera og mikrofon på din laptop (og smartphone)

Det er lettere end du tror for hackerne at få adgang til dit kamera og mikrofonen på dit laptop end du tror.

Der findes mange forskellige tools og hacks, som giver denne adgang. Ofte er dette blot en del af de ting, som malware installerer på din laptop.

Edward Snowden dokumenterede at programmet “Prism” bl.a. overtager dit kamera.

Bemærk:  at du vil aldrig opdage disse hacks!

I en dialog omkring privatliv gjorde Facebook stifteren Mark Zuckerberg et stort nummer ud af at der ikke var grund til at sikrer sig mod at nogen lyttede eller så med. Blot få måneder efter blevet ovenstående billede taget, da Facebook købte Instagram. Folk lagde her mærke til at Zuckerbergs egen laptop havde tape sat hen over kamera og mikrofon…..

Vi har alle noget at skjule! Det kunne være en sød lille flirt med en pige fra gymnasie festen, som den nuværende kæreste ikke bør vide noget om. Det kunne være at du overvejer at blive skilt fra din partner og søger på dette på nettet. Måske har vi haft en one-night-stand, og surfer nu om kønssygdomme. Måske overvejer du at købe lingeri til din kone, men det behøver dine kollegaer ikke at vide noget om. Måske overvejer du et jobskifte – det skal din chef vel ikke vide ? Jeg vil vove den påstand, at vi alle har/gør nogle ting, har nogle tanker, surfer rundt, mm., som vi gerne vil have helt for os selv!

Et par havde sex foran deres hackede smart TV. Filmen blev lagt ud på internettet.

Mange smart TV har et kamera installeres, til fx. Skype. Men dette kamera kan hackes, som det blev i 2016, hvor et par havde sex foran deres smart TV uvidende om at kameraet optog det hele, og at filmen derefter blev lagt ud til salg på et porno site (link).

Der er også eksempler på forsmåede ex-kærester, der får installeret overvågningssoftware på kærestens laptop, smartphone/smart TV, så de kan overvåge og fotografere ex-kæresten.

“Der er da ikke nogen, som sidder i timevis og kigger på ingenting….”

Jeg hører tit folk sige at hvis en hacker vil sidde og se på deres stue i timevis, mens de ikke er hjemme, så lad dem.

Her benytter hackerværktøjerne sig at body-recognition algoritmer. Mange har hørt om denne slags algoritmer i fm. Facebook, som ikke tillader nøgenbilleder eller bare bryster. Facebook har software kørende, som kan genkende en nøgen (kvinde-)krop og derefter forbyder billedet på siden. Samme slags software benytter hackerne sig af. Når hackerværktøjet filmer en nøgen krop, så gøres hackeren opmærksom på dette. Han/hun kan derefter blot åbne filen og finde frem til værktøjets bogmærke, og se om det er noget hackeren kan bruge.

Coden forsikring fik lavet denne lille video, der viser hvor let det er for en hacker at få adgang til datteren eller sønnens webcamera.

Filmen har været en øjenåbner for mange, der ikke har med IT sikkerhed at gøre til daglig.

Og hvad så med vores smartphone ?

For kun 210 US$ kan du fx. købe et hackerværktøj, som der giver dig fuld adgang til en android smartphone (eller tablet).

Dette exploit giver adgang til at tænde (og optage) smartphonens kamera. Man kan lytte med gennem mikrofonen og naturligvis optage alt hvad der bliver sagt i nærheden (også under en samtale). Alle sms’er kan læses. Billeder kan overføres til egen computer, og meget mere, og vel og mærket uden at ejeren opdager spor!

Alt hvad hackeren skal gøre er at få smartphonens ejer til at klikke på et link!

Så hvad kan du gøre ?

Start med at være kritisk for alt hvad du installerer. Alt hvad der er “gratis” har ofte noget de kræver med denne gratis ydelse. Det være sig Google, Gmail, Facebook, Messenger, WhatsApp, Instagram, osv.

Vær kritisk over alt hvad du klikker på af links.

Sæt et klistermærke, eller lign. over dit webcamera (også på dit smart TV).

Og husk, når du nu bruger din smartphone som vækkeur, så optager mikrofonen og kameraet måske alt andet i soveværelset.

Få installeret malware-beskyttelse (næste generation af det vi i gamle dage kaldte anti-virus programmer) på dine PC’er og Mac’s.

Jeg vil snarest skrive et indlæg om et malware beskyttelsesprogram, der bla. sikrer at dit webcamera ikke bliver hacket. (Se denne artikel herunder)



Læs også disse indlæg:

Del dette:

Skriv et svar