Data sikkerhed,  Gadgets

Kabelfri transportabel trådløs oplader/powerbank fra Mophie.

Jeg bruger min smartphone meget. Jeg taler ofte med folk i telefonen, slår noget op på nettet, finder ved med Google Map, er hjerteløber, registrerer min kørsel, skriver noter, artikler, blogindlæg og naturligvis mails, læser nyheder, lytter til podcast eller lydbøger, tager billeder, caster til TV’et, bruger Dex funktionen og checker de sociale medier. Hertil kommer al den bloatware, som Samsung har lagt på min enhed. Derfor holder mit batteri sjældent en hel dag.
Det er let, når jeg er på kontoret eller hjemme, for så ligger enheden blot på en trådløs oplader. Men da jeg også er meget ude hos kunder, til konferencer, på rejser og ude med mit kamera i min fritid, så har jeg altid en powerbank med mig.

Forleden fik jeg mulighed for at teste en kabelfri trådløs oplader. Mine børn har drillet mig, når jeg har talt om min trådløse oplader, idet de hævder at selve opladeren jo får strøm fra et kabel og ja oplader derefter min smartphone kabelfrit. Men nu har jeg så fået fingeren i en “Mophie Powerstation Wireless“! Altså en powerbank, som kan oplader min smartphone uden brug af kabel!

Denne model kommer med et 6.040 mAh batteri, som skulle kunne oplade en smartphone til 34 timer og en tablet til 14 timer.
Output er fra USB-A stikket: 5 V og 2.4 mA). Trådløst er det 5W.
Den oplades med det medfølgende USB-A-til-USB-C stik. Det tog mig ca. 2½ time at oplade batteriet fuldt (med et stik med 2.1 mA og 5 V. output).
Jeg kan nu oplade mine enheder med batteriet på den traditionelle måde: med kabel. Jeg kan benytte det medfølgende kabel til de enheder, der oplades med et USB-C stik. Jeg skal dog selv medbring et Lightning kabel til iPhones og et Mikro-USB kabel til ældre Android enheder.

Bruger din mobile enhed USB-C, så kan du ikke oplade med et USB-C-til-USB-C kabel.

Opladning uden brug af kabler.

Men det smarte her er jo, at powerbanken understøtter den trådløs opladnings standard Qi. Producenter, så som Apple, Google, HTC, Huawei, LG, Nokia, Samsung og Sony benytter denne standard til trådløs opladning af deres enheder. Bemærk at det er nyere modeller, der har trådløs opladning, men bestemt ikke alle.

Man tænder opladeren og placerer sin smartphone oven på opladeren. Er den placeret korrekt, så starter den trådløse opladning.

Fordele:

  • Man slipper for kabler i dagligdagen, når powerbanken er opladt.
  • Powerbanken holder til ca. 3 fulde opladninger af min smartphone.
  • Man kan oplade 2 enheder af gangen (en med kabel og en trådløst).

Ulemper:

  • Min smartphone skal ligge præcist oven på enheden for at den oplader. Det gør den stort set umulig at bruge i en taske, som trådløs oplader og ganske umulig at gå rundt med. Derved fungerer det bedst, hvis enheden fx. ligger stille på bordet på restauranten eller mødelokalet.
  • Trådløs opladning er ikke lige så hurtig, som en opladning med kabel. Det tog mig 5 timer at oplade 70% af batteriet på min Samsung Galaxy S9 (i slukket tilstand).
  • Jeg kan ikke bruge et USB-C til USC-C kabel til opladning

Prisen har jeg fundet på nettet – i Danmark – til ca. Dkr. 590,- incl. moms. Det er alt for dyrt, bl.a. set i lyset af ulemperne.