Måske skal vi overlade folketingsvalget til Facebook og Google?
Vi mennesker handler irrationelt og lader os ofte blive påvirket af tilrettelagt manipulation/spin. I disse dage debatterer politikerne på livet løs. Under debatterne prøver de at skabe fokus på bestemte sager, som de mener, at de kan skabe en stemning for og blive valgt ind på.
Politikerne og deres spindoktorer ved, at vi vælgere lader os styre af følelser, og derfor let kan påvirkes til at træffe valg basseret på en enkelt sag. Og derfor ser vi – i disse dage – hvordan dette bliver brugt flittigt her op til valget.
Har du prøvet en folketings kandidat test ?
Flere medier har været ude og stille en masse politikere en masse ens spørgsmål og opstillet dette system, hvor du bliver stillet de samme spørgsmål. På en skala fra “meget enig” til “meget uenig” skal du nu selv svare på de samme spørgsmål. Til sidst bliver du præsenteret for de folketingskandidater, som de reelt er mest enig med og dem, som du bestemt ikke er enig med.
Jeg har prøvet disse tests her op til dette folketingsvalg, til kommune og regionsvalget, samt valget vedr. forsvarsforbeholdet. Og det har altid slået mig, at jeg var enig med helt andre kandidater end jeg lige havde forestillet mig. Ja jo, selvsagt så har jeg ikke sat mig dybt ind i den enkelte politikers holdninger og heller ikke alle partier, men jeg har – som de fleste – en god all-round viden, suppleret med debatter i TV, artikler fra aviser, mv. Men alligevel, så er jeg blevet overrasket.
“Alt er algoritmer.”
Hen over sommeren læste jeg nogle fascinerende bøger af forfatteren Yuval Noah Harari, hvor han i bogen “Home Deus” redegjorde for at alt er algoritmer.
Hvad er en algoritme?
En algoritme er en sammensætning af forhold, der til sammen giver et resultat. For eksempel er en madopskrift en algoritme. Du skal bruge 450 gram mel, 3 dl. mælk,1 tsk, salt, 25 gram gær, som skal æltes sammen, formes til et brød, en forvarmet ovn, 200 grader i 20 min. Alle handlinger og ingredienser i opskriften er nødvendige at følge præcist for at få det ønskede brød. Ændrer eller udelader du en ingrediens eller handling, så bliver resultatet et andet.
Din søgning efter en ferie rejse er ligeledes en algoritme: Destinationsland, hotel, bungalow eller lejlighed, afstand til stranden, skal der være en pool, afrejse dato, fuld forplejning, osv. Har din rejsesøgemaskine kendskab til personlige oplysninger om dig, fx. fra Facebook cookies, så vil din alder, antal børn og måske rejsehistorik, få indflydelse de valg, som du bliver præsenteret for. Og jo bedre denne algoritme kender dig, desto lettere kan den finde den rette ferie til dig. Og hvis algoritmen er ret sikker på, at den har fundet de steder, som passer dig bedst, så behøver den jo ikke at præsentere dig for de laveste priser.
Tidligere arbejdede jeg med systemer til kreditvurderinger. Her havde man en faktor i denne kreditvurderings algoritme, der sagde: “slutter dit fornavn på Y, så trækker det ned i din scoring”. “Har du et mellemnavn, så trækker det op”. Skræmmende, men folkene bag disse algoritmer, kunne dokumentere deres algoritmer med data.
Dine Likes, de TIK-Tok indslag, som du stopper op ved, de indslag, som du bliver tagget i eller blot de indlæg, som du stopper op ved, afgiver alle data og derved viden om dig, og indgår i den algoritme, der kan forudsige dine handlinger og valg.
“Big data” er magt. Vi har tidligere set talrige eksempler på hvordan Facebook data er blevet brugt til at påvirke det engelske Brexit valg, valget i USA, osv. Der udarbejdes politiske kampagner, der fx. har fokus på klimaet eller indvandring, og disse sendes ud til demografiske grupper, som Facebooks marketingsværktøjer stiller til rådighed, hvorved man præger disse grupper, for hvem det ene eller andet emne, har relevans.
Lad algoritmerne bestemme for os!
Ja, det kan være skræmmende at vide, at man skal ikke have været mange måneder på Facebook og Instagram, før Meta (firmaet bag Facebook og Instagram) har så meget viden om den enkelte person, at deres algoritmer faktisk har så meget data, at de reelt ved hvad der interesserer os, ved hvad der betyder mest for os, ved hvilke politiske emner, som optager os. Kort sagt: måske ved Facebooks data om mig, allerede hvordan jeg ville stemme til folketingsvalget – forudsat at jeg vælger rationelt. Facebooks og Googles algoritmer har allerede udført “kandidattesten” for mig. Og de kender de forskellige politikeres reelle holdninger også ud fra samme data og algoritmer.
På en gang skræmmende at tænke på. Men lad os så vende billedet om: hvis Google og Meta allerede kender mig så godt, at de med stor præcision ved hvordan mit rationelle-jeg vil stemme; hvorfor så ikke lade dem stemme for mig ?
Herved får vi vel et rationelt valg, hvor algoritmer har beregnet hvilke politiske emner, som er de aktuelt vigtigste, rangeret dem og kan nu matche mine “personlige” – og rationelle – holdninger op i mod disse. “Jeg” vil nu stemme den kandidat og det parti ind, som passer bedst til mine rationelle holdninger og valg. Og herved reducere populistiske stramninger og irrationelle beslutninger.
Yuval Noah Harari causerer omkring dette i sine bøger og ræsonnerer sig frem til, at det måske slet ikke er så dårlig en ide, at lade computerkraft og beregninger bestemme.
Tænk lige lidt over dette ræsonnement!
Dog skal vi ikke glemme, at vi skal være sikre på at disse algoritmer ikke selv bliver manipuleret med! Blandt andet derfor ser vi også hvordan Margrethe Vestager og EU for tiden bruger meget tid på at skabe en lovgivning omkring AI.
Husk at stemme rationelt!
Måske skal vi til at være mere bevidste om at beskytte data om vores valg, holdninger, mv. Det er bl.a. det Persondataforordningen (GDPR), “Privacy Shield”, stiler imod. I den kommende tid vil jeg skrive nogle indlæg, der viser dig redskaber, der kan være med til at beskytte dit privatliv og data om dig.
