Device Management

Gartners Magic Quadrant over UEM løsninger 2019 – med forbehold!

Gartner er et af de store anerkendte analysebureauer indenfor IT verdenen. De gennemgår de forskellige leverandører indenfor forskellige områder hvert år, og kommer med deres vurdering af disse løsninger, samt sætter dem op mod hinanden.

Det kan være datacentre, endpoint løsninger, firewall og meget meget mere.

Gartner leverer også en rapport om UEM løsninger, altså 3. generation fra MDM-løsningerne.

I dag analyserer Gartner markeds førende produkter ud fra de krav, som man stiller til UEM-løsninger.

Det vil altså sige, at de MDM og EMM løsninger, som langt de fleste danske virksomheder og offentlige institutioner kunne nøjes med, reelt ikke bliver taget med i denne analyse længere!

Jeg skal ikke komme ind på disse krav her, men mine nu over 15 års erfaring indenfor dette område og daglige kontakt med mange virksomheder og offentlige institutioner fortæller mig, at langt de fleste virksomheder/organisationer, stadigvæk kun har behov for det mest grundlæggende MDM og nogle få af EMM-funktionerne!

Derfor læner jeg mig heller ikke længere op af Gartners Magic Quadrant for UEM løsninger længere.

Hertil kommer at jeg også oplever, at nogle leverandører ikke længere vil betale de mange penge til Gartner, for at være med i deres analyse.

I min daglige rådgivning tager jeg udgangspunkt i de behov, som mine kunder står med her og nu. Jo, jeg spørger ind til deres strategi på længere sigt, for den skal også med. MEN det er en branche, hvor udviklingen går enormt stærkt. Indenfor det sidste år er der kommet helt nye teknologier til. Apple og Android leverer noget helt nyt og MDM/EMM/UEM leverandørerne går nye veje. Og endelig, så er det ikke længere så stor en opgave at skifte løsning, som det var for blot nogle få år siden.

Når dette så er sagt, så er det faktisk en god analyse, som Gartner laver. Tager man nogle af ovenstående forbehold med, så kan analysen pege de fleste virksomheder i en retning.

Jeg har ikke rettigheder til at vise Gartners Magic Quadrant her på min blog, så derfor henviser jeg til Google i disse to links (åbner i nye faner):

Disse to skemaer kan naturligvis ikke stå alene. Det er vigtigt at læse hele rapporten, der forklarer hvorfor løsningerne ligger som de nu er placeret i disse skemaer. Og så skal man igen huske at rapporten fremhæver løsningernes fortræffeligheder og svagheder ud fra kriterier, som jeg ved at kun ganske ganske få danske virksomheder og offentlige institutioner er parat til her og nu og for de kommende 1-2 år.


For nogle år siden faldt jeg over nedenstående humoristiske vurdering af Gartners Magic Quadrant.

Det koster producenterne ganske mange penge for at være med i denne analyse, som reelt kun er for UEM løsninger. Mange af de MDM eller EMM løsninger, som jeg sagtens kan anbefale mange danske virksomheder ville ikke komme til at ligge i “I love Gartner” quadranten, men nok mere i “We’re smaller”.

Så lad dig vejlede af Gartner, men ikke vildlede!
Få afdækket jeres reelle behov her og nu. Få ekspert råd, fra en, der kender markedet indgående, både hvad angår MDM, EMM og UEM løsningerne og ikke mindst har et indblik i hvor de store producenter, altså Microsoft, Apple og Android er på vej hen. Sæt dette op mod jeres strategi for det næste 1-3 år og tag en beslutning ud fra det.