Seminar om Compliance: GDPR, Governance & Risk Management.
Den 1. november afholder mediehuset Version2 og ComplianceTech en gratis konference for alle, der arbejder med compliance i København.
Der er stadigvæk mange virksomheder, der ikke har styr på GDPR og derfor er dette en god anledning til at blive opdateret.
Version2 skriver i deres oplæg til konferencen:
Godt fire år efter, vi fik det nye GDPR-regelsæt, er mange stadig usikre på, hvordan lovkravene skal fortolkes. Nye afgørelser og fortolkninger, drevet af myndigheder, aktivister og privatpersoner betyder, at GDPR er et forretningskritisk fagområde man er tvunget til at følge tæt.
De fortsætter: “I en omskiftelig verden er der fortsat mange ting at forholde sig til:
- Skal EU satse på cloud-løsninger selv, og dermed acceptere mulig lavere kvalitet i løsningerne?
- Hvordan løses Schrems II hovedpinen?
- Kan GDPR og moderne hjemmesider forenes?
- Hvad bliver de nye opgaver i DPO’ens rolle?”
I mine øjne er det et spændende program for alle os, der arbejder med compliance og GDPR til hver dag. Og det er også min erfaring at fra konferencer, at jeg går hjem med fornyet viden og et engagement til at få gjort noget ved tingene. Så derfor opfordrer jeg interesserede til at deltage på tirsdag. Jeg deltager naturligvis. Kom forbi og sig hej.