Beskyt mit privatliv,  Mobility

Tips til at beskytte dit privatliv på din iPhone, del 1.

Artikelserie: “Kender du det at du taler om at købe nyt køleskab og pludselig dukker der reklamer op om køleskabe ?”

Jeg har nu set flere forskellige sikkerhedsfolk komme med disse tips og tænkte at det vil jeg da lige teste på min kones iPhone. Det var lidt overraskende at konstatere hvor mange apps, der rent faktisk benyttede mikrofonen på hendes iPhone. Ligeledes var det interessant at se hvor mange apps, der havde adgang til hendes GPS position.

Nedenstående guide viser dig derfor hvordan du kan se hvilke apps, der benytter din mikrofon og har gør brug af dine GPS-data, samt hvordan du ændrer dette.

  • Du skal først ind i Indstillinger på din iPhone eller iPad.
  • Her skal du finde “Anonymitet & Sikkerhed” i menuen.
  • I den næste menu skal du finde punktet “Mikrofon”

    Her kan du se hvilke apps, som benytter din mikrofon. Nogle af disse apps, skal naturligvis kunne benytte din mikrofon. Det kunne være Signal eller Teams.

    Men måske bruger du ikke Messenger eller Instagram til at ringe fra. Så er det blot at slå dem fra her.

    Figur 2
    • Gå nu tilbage et skridt og i menuen “Anonymitet & Sikkerhed” skal du finde punktet “Sporing”.

    Her ser du nu de apps, som har adgang til dine GPS-data.

    Også her kan du slå denne tilladelse fra for de apps, som ikke behøver denne adgang.

    Figur 3

    Når vi nu er her, så kan du vurdere om du vil slå “Personlige reklamer” fra.

    Du skal nederst i menuen “Anonymitet& Sikkerhed” ind i punktet !Apple-reklamer”:

    Du får (åbenbart) ikke færre reklamer, men du får ikke målrettede reklamer. Det forstår jeg således: at Apple ikke kan bruge dataprofiler, der er baseret på oplysninger opsamlet om dig, til at sende dig reklamer. Det vil jeg personligt slå fra!

    Figur 4

    Beskyt dine browserdata i Safari.

    • Gå nu tilbage 3 skridt til hovedmenuen for “Indstillinger” og find “Safari” længere nede af listen
    • Rul lidt ned og find de 3 punkter vist i figur 6 herunder.
      • Slå “Undgå sporing ml. websteder” fra
      • Slå “Bloker alle cookies” fra.
    • Vælg nu punktet “Skjul IP-adr” og slå dette fra.
    Figur 5
    Figur 6
    Figur 7

    Gør det nu det samme med andre app, som fx. Googles Chrome browser, hvis du har installeret denne app. (Fjern tilladelsen til “Tillad sporing mellem websteder”)


    Hvis du er overrasket over hvor mange apps, som har indblik i dine data, så prøv at se hvordan det ser ud på dine børns iPhones og iPads.

    Benytter dine børn en iPad, som de har fået udleveret af skolen, så check lige hvilke tilladelser de forskellige apps, som skolen har rullet ud på enheden, der har disse tilladelser.

    Jeg ser at forsikringsselskabet Tryg vejleder deres brugere i nogle af ovenstående “justeringer”. Måske skulle din organisation også informere jeres medarbejdere om dette?


    Hvorfor slå fra og ikke til!?

    Jeg har, i mange år, forsøgt at holde styr på de tiltag, som Apple og Android kommer med mht. at beskytte vores privatliv. Vi ved jo alle, at helt grundlæggende, så er indsigt i vores data, vores gøremål, hvordan vi bruger vores enheder, hvor tit vi benytter dem, hvilke apps, vi bruger, hvad vi ser på, lytter til, osv. har afgørende betydning for tech-virksomhederne.

    De fleste af os har også indset at det er et “noget-for-noget”. Vi får lov til gratis at benytte deres apps, som fx. Google Map mod at vi afleverer data, som de kan bruge. Og det er jo altid for at “forbedre brugeroplevelsen” og gøre produktet bedre.

    Når jeg læser dette argument, så har jeg lært at det stort set ALTID skal dække over noget andet!

    Både Google og Apple taler jo også ind til den stigende kritik at netop denne opsamling af vores private data. De taler om at beskytte vores data, men i stedet for at beskytte vores private data, så giver de os optionen til at slå dette fra. Hvorfor er det ikke omvendt, så det er noget, som vi forbrugere aktivt skal slå til?

    Jeg lader dig lige tænke lidt over dette.

    Fandt du artiklen inspirerende, så tilmeld dig mit nyhedsbrev og få de seneste indlæg hver fredag.
    Jeg holder dine data private, dvs. deler dem med ingen og bruger dem ikke til andet end at sende dig mit nyhedsbrev.