Data sikkerhed,  Overvågning,  Smartphone

“Hvorfor tror du at danskerne ikke er skiftet til Signal?”

For nogle uger siden blev jeg kontaktet af en journalist, der havde læst mine blog indlæg om brugen af appen “Signal”. Han ville gerne høre mit bud på, hvorfor danskerne ikke i stor stil havde taget denne app til sig, men fortsat benyttede iMessage, Messenger, WhatsApp, og lignende.

“Signal” er en gratis app, helt i stil med de ovenfor nævnte. MEN Signal adskiller sig ved at være det mest sikre system til kommunikation, som fx. NSA ikke kan kigge med i. Signal benytter stærk kryptering, men endnu vigtigere så er denne app baseret på “Open Source”. Det vil sige, at de mange programmerede linier kode, der ligger bag denne app, ligger frit fremme, så alle kan granske den.

Apps som iMessage, WhatsApp og Messenger brøster sig også af at have stærk kryptering, men her kan man ikke få adgang til koden for at se, om der er indbygget bagdøre til programmerne.

Husker man på Snowdens afsløringer om NSA’s masseovervågning, på FISA domstolens kendelser, “Terror Act”, mv. så er man også bekendt med, at amerikansk lov pålægger amerikanske virksomheder, så som Facebook, Google, Apple, mv. at dele oplysninger om deres brugere med fx. NSA. Med andre ord, så kan der være bagdøre lagt ind i de omtalte programmer/apps.

Anderledes er det for app’en Signal, som ikke vil kunne have bagdøre, idet overvågnings-kritiske programmører straks ville opdage dette og gøre indsigelser. Derved ville grundlaget for denne app helt forsvinde. De samme kritiske folk vil også hele tiden sørge for at apps og dens sikkerhed hele tiden var basseret på den allerhøjeste sikkerhed/kryptering.

Tilbage i foråret 2020 gik EU ud med en officiel udtalelse, hvor de kraftigt anbefalede alle politikere, ambassadefolk, militærfolk, mv. om IKKE at benytte iMessage, WhatsApp, Messenger, mv. til at dele sensitive oplysninger igennem. I stedet for anbefalede man kraftigt at benytte appen Signal til at skrive beskeder, overføre dokumenter og billeder, ringe til hinanden, mv.

“Så hvorfor har danskerne ikke taget denne app til sig?”, spørger journalisten mig. “Dette er desuden en app, som virker på tværs af alle operativsystemer, altså iOS, Android, Windows, Mac og Linux, hvorved alle kan kommunikere på tværs af systemerne. Det burde ligge lige til?”.

Jeg har grublet over mine svar til journalisten den dag, og jo mere jeg tænker over det, desto mere sikker på er jeg på at det ligger i mit 3. argument herunder.

Jeg tror at det skyldes flere ting:

Signal promoveres jo ikke af Apple, Facebook. Microsoft eller Google. Der er ingen økonomi bag projektet Signal til at markedsføre denne app.

For at bruge denne app, så skal alle dine venner også have downloaded den.

Sidst og ikke mindst, så tror jeg ganske enkel ikke, at danskerne er helt klar over omfanget af den overvågning, der finder sted.

Jeg forstår ikke helt hvorfor danskerne ikke har reageret meget kraftigere på at Politiets Efterretningstjeneste ulovligt har givet de amerikanske myndigheder adgang til alle danskeres internet trafik. Jo der rullede nogle hoveder, men den generelle danske forstår ikke problematikken. Mantraet “Jeg har ikke noget at skjule”, som netop overvågningsorganisationerne o. lign. har manipuleret så stærkt ind i de flestes hjerner, gør at den generelle danske ikke orker at sætte sig ind i hvilke konsekvenser, som denne overvågning vil have for vores fremtidige liv, og for vores børns.

Da Edward Snowden i 2016 afslørede NSA’s masse overvågning, så omvendte disse afsløringer en del mennesker. Men så gik tiden og det blev glemt.
Vi er jo bekvemmelige og dovne.
Så kom sagen omkring “Cambridge Analytica” i 2018, og hvordan vores data blev brugt til at manipulere med folk til bl.a. Brexit valget, mv.

Netflix filmen “The Social Dilemma” har senest fået flere til at spærre øjnene op for, hvordan vi manipuleres på baggrund af vores data og overvågningen.

Jeg forlanger retten til mine egne private data!

Jeg vil have mulighed for at have en privat dialog med min familie uden at disse data skal blive behandlet og jeg efterfølgende skal se reklamer for hårde hvidevarer. Jeg vil kunne tale med min elskerinde uden at NSA, PET eller andre, har kendskab til denne affære. Jeg vil være sikker på, at mine motionsdata (eller mere mangel på samme) eller oplysninger om kolesteroltal, hjerterytme, mv. bliver delt med min kommende arbejdsgiver eller livsforsikringsfirma. Jeg vil ikke have, at min bankrådgiver skal se, at jeg har været på Falsled kro for at spise lækkert. Jeg vil ikke have, at min datters arbejdsgiver skal kunne abonnere på oplysninger om min datters kommende graviditet pga. at hun downloader en app eller søger på nettet om fertilitets hjælp. Og jeg bryder mig ikke om at fx. Facebook holder styr på hvor mange gange, at jeg blot er stoppet op ved en vittighedstegning, der har været imod Donald Trump. Vil det påvirke min fremtidige ESTA-visa ansøgning? Mit forsikringsselskab skal ikke kunne analysere hvordan jeg kører bil! Og Apple skal ikke kende til mine helbreds oplysninger, medicinforbrug, mv. Og jeg kunne blive ved!

Jeg har ikke noget mistænkeligt at skjule, men jeg vil saftsusemer selv bestemme, hvem der skal have disse oplysninger.

Hvis du tror at jeg overdriver, så må jeg desværre skuffe dig. Det gør jeg ikke. Det er blandt andet sådanne kræfter, som EU og Margrethe Vestager kæmper imod med fx. GDPR lovgivningen.

Vi har alle noget, som vi ikke synes, at alle andre skal vide. Hvis du er uenig, så send mig lige en adgang til den mailboks og E-Boks, og dine kontoudtog fra banken for det sidste år. Du har jo ikke noget at skjule….

Jeg kan kun dele journalistens “frustration” over at så få danskere har taget appen Signal til sig, og håber at fx. dette indlæg måske kan inspirere andre til at komme i gang.

Læs her mere om appen Signal: hvordan virker appen og links til download.